Skærmbillede 2016-05-25 kl. 13.30.20.png

STRATEGISK KOMMUNIKATION
Strategisk kommunikation handler om at skabe værdi for din virksomhed ved at knytte kommuni-kationen til virksomhedens forretningsmål. KommPress hjælper med at afdække de præcise kommunikationsmål, de relevante målgrupper, de relevante budskaber og de rigtige kommuni-kationskanaler. 

Få en samlet plan for virksomhedens kommunikation, der betaler sig. Vi har redskaberne til at få dine budskaber igennem. Du får klarhed over, hvordan du skal kommunikere og til hvem.


PUBLIC RELATIONS
KommPress kan hjælpe din virksomhed med at blive synlig i medierne. Det kan f.eks. være i forbindelse med offentliggørelse af årsregnskab, opkøb, nye produkter, I gerne vil sælge, eller lignende. Uanset om din virksomhed ønsker at komme i medierne – eller ikke kan undgå det – er det vigtigt, at det bliver håndteret professionelt fra begyndelsen. Så er der til gengæld også mulighed for at lægge yderligere værdi til virksomhedens brand. 

KommPress tilbyder et struktureret pressearbejde, der sikrer dig størst muligt udbytte i medierne, hvad end det er lokalt eller nationalt. 


Skærmbillede 2016-05-25 kl. 13.28.08.png

SOCIALE MEDIER
De sociale medier er af større og større betydning, og i dag forventer kunderne, at de kan møde virksomheden og kommunikere med den på platforme som f.eks. Facebook.  Men det skal gøres rigtigt, for historier bliver delt og spredt med lynets hast, og sager kan opstå på baggrund af en enkelt kommentar. 

De sociale medier kan øge din virksomheds synlighed og få jeres budskaber bredt ud på en stærk og kundenær måde. De sociale medier kan være med til ikke alene at brande din virksomhed, men også øge netop din virksomheds onlinesalg, besøg på hjemmeside og synlighed blandt potentielle kunder. KommPress tilbyder opsætning og drift af Facebook, LinkedIn, Twitter og Instagram samt rådgivning om effektivt brug af de forskellige sociale medier.


Skærmbillede 2016-05-25 kl. 13.31.13.png

CONTENTPRODUKTION
KommPress leverer artikler, tekster og kronikker til hjemmesider, nyhedsbreve og fagblade med mere. Vi sikrer, at der er en rød tråd mellem virksomhedens budskaber og den færdige tekst, der altid bliver tilpasset mediet og modtageren.

Vi tilbyder også web-TV, der kan bruges til nyhedsindslag, virksomhedsportrætter, personale-arrangementer, intern kommunikation og mindre præsentationer. Vi klarer optagelse og redigering af indslag samt eventuel upload til YouTube eller lignende konto.


INTERN KOMMUNIKATION
Det er afgørende for trivslen i virksomheden, at der er en god kommunikation til de ansatte. Mangelfuld information giver utryghed og utilfredshed i virksomheden, og derfor skal medarbejderne altid være grundigt informeret før omverdenen.

Hos KommPress har vi stor erfaring med intern kommunikation, og vi kan tilbyde at udvikle en strategi for den interne kommunikation, produktion af personalebladet, tekster til intranettet, web-TV eller intern information ved store ændringer i virksomheden.


KRISEKOMMUNIKATION
Krisekommunikation kan desværre være nødvendig i enhver virksomhed. Også din. Og det er ikke al omtale, der er god omtale. Til gengæld kan den rigtige krisekommunikation afhjælpe følgerne af en uheldig situation med medfølgende dårlig omtale i pressen. Det kræver dog et indgående kendskab til pressens arbejdsgange, og det kræver god og grundig forberedelse.

KommPress tilbyder udvikling af kommunikativt kriseberedskab, presse- og mediehåndtering, formulering af nøglebudskaber, udarbejdelse af spørgsmål-svar (Q&A) samt medietræning.