Sådan arbejder du strategisk med de sociale medier

De fleste virksomheder har en virksomhedsside på et eller flere sociale medier – og med god grund. Det er her, kunderne typisk er, og derfor er de sociale medier blevet en vigtig kanal for mange virksomheder. 

Men føler du, at dine opslag ofte stikker i øst eller vest? Og at du først får den gode idé, når det er for sent? Så fortvivl ej. Her får du 5 tips til, hvordan du kan optimere din indsats ved at arbejde (mere) strategisk med de sociale medier og dermed få større udbytte af din tilstedeværelse.

1. Gør målet klart

Inden du planlægger din indsats på de sociale medier, bør du først og fremmest gøre det klart for hvert socialt medie, hvad målet er med anvende netop dette medie. Det kræver, at du kan besvare disseto spørgsmål:

Hvorfor? Hvorfor er din virksomhed til stede på det sociale medie, og hvad ønsker du at opnå med det? F.eks. at øge kendskabet til din virksomhed og dineprodukter, dele viden, yde kundeservice m.m.

Hvem? Hvem kommunikerer du til på det sociale medie? Når du er bevidst om din målgruppe, kan du også bedre kommunikere til den. Der er stor forskel på, hvem der anvender de forskellige sociale medier, og hvordan man kommunikerer til målgruppen.

2. Udarbejd et årshjul

For at sikre, at du udnytter din virksomheds gode historier i tide, kan det være en god idé at udarbejde et årshjul. Et årshjul er en oversigt over begivenheder i det kommende år (eller en kortere periode), som kan give anledning til et opslag på de sociale medier.

Du kan f.eks. lave årshjulet i et excelarkeller en tabel, hvor du skriver årets 12 måneder i hver sin kolonne. Under hver måned noterer du, hvilke begivenheder og anledninger du skal være opmærksom på. Det kan være begivenheder og højdepunkter i virksomheden samt helligdage, mærkedage og sæsoner.

3. Lav en contentplan

En contentplan er en oversigt over konkrete opslag, du vil lave på de sociale medier. Du kan lave planen for en måned eller to ad gangen, hvor du noterer de enkelte opslag uge for uge i perioden. 

Contentplanen er et nyttigt værktøj, der hjælper dig med at skabe et kontinuerligt flow af aktivitet på de sociale medier. På den måde undgår du ”døde perioder” på dinevirksomhedssider f.eks. på grund af travlhed. Samtidigt får du tænkt over gode historier i tide og undgår, at det er noget, som du skal finde på i sidste øjeblik med et ben på vej ud ad døren. 

Når du laver contentplanen kan du dels tage afsæt i årshjulet samt søge inspiration på nettet og på dine konkurrenters sociale kanaler. Du kan enten skrive alle opslagene på forhånd, så de er klar til at lægge op, eller du kan skrive opslagene i overskrifter og færdiggøre teksten den dag, du vil lægge opslaget op. 

Det er svært at sige, hvor ofte du bør lave et opslag, da det afhænger af din virksomhed og hvor mange gode historier, du har at fortælle. For de fleste vil 1-2 opslag om ugen være tilstrækkeligt, nogle virksomheder kan med fordel have flere, andre færre. Det vigtigste er, at indholdet er relevant for din målgruppe.

4. Overvåg de sociale medier

De sociale medier rummer rigtig meget potentiale, men de kan også være hjemsted for kritiske stemmer. En kritisk kommentar kan i løbet af ingen tid deles og spredes som en steppebrand og i værste fald udløse en shitstorm. 

Derfor er det vigtigt, at du løbende holder øje med dine sociale medier og tager dig af potentielle kritiske issues i opløbet, så de ikke udvikler sig til egentlige kriser.

Men når det er sagt, skal du ikke være bange for at være til stede på de sociale medier, for de rummer meget potentiale, og med den rette håndtering kan du minimere risikoen for kriser. 

Læs vores blog om, hvad du gør, når shitstormen rammer.

5. Evaluer din indsats på de sociale medier

For løbende at optimere din tilstedeværelse, er det en god idé månedligt at evaluere din indsats. 

Facebook, LinkedIn og Instagram har alle glimrende værktøjer, hvor du kan trække forskellige tal og statistikker på dine indsatser. Derigennem kan du ud fra best practise evaluere din indsats. Hvilke opslag har klaret sig godt, og hvilke knap så godt?

Sofie Andersen.jpg

KONTAKT

Sofie Andersen
sa@kommpress.dk  / +45 2062 0012

Sådan bliver kommunernes erhvervsomdømme styrket

DI’s årlige undersøgelse Lokalt Erhvervsklima udkom i slutningen af november. Undersøgelsen kigger på erhvervsforholdene i de danske kommuner og ranglister dem efter, hvor positivt erhvervslivet ser kommunens erhvervsomdømme. Over hele landet har virksomheder vurderet, hvordan de oplever deres kommunes indsats og service inden for bl.a. sagsbehandling, trafikforhold, samarbejdet med jobcentret, lokalplanlægning og ikke mindst kommunens evne til at tiltrække nye borgere og virksomheder. 

Pointen i denne blog er, at kommuner bør bruge undersøgelsen til både at kommunikere målrettet på den korte bane, men også til at gribe den oplagte mulighed for at styrke kommunes erhvervsomdømme på den længere bane. Her giver vi nogle gode råd til, hvordan undersøgelsen kan bruges til at udvikle det lokale erhvervsklima.

Brug DI’s undersøgelse til reelt at styrke kommunens erhvervsomdømme

Lokalt Erhvervsklima giver mange unikke indsigter i den erhvervsmæssige tilstand i kommunerne, men der vil helt sikkert være nuancer, som undersøgelsen ikke indfanger. Måske har din kommune allerede gang i undersøgelser eller projekter, der kan supplere Lokalt Erhvervsklima-undersøgelsen. DI’s undersøgelse kan i hvert fald være en anledning til at tage pulsen på erhvervsvilkårene i din kommune, og bruge resultaterne som fundament for videre undersøgelser. Måske det kunne være interessant at spørge yderligere ind til erhvervsforholdene hos virksomhederne i din kommune, så I kan forbedre jer – ikke kun frem mod næste års undersøgelse, men også for at gøre din kommune endnu mere attraktiv at være virksomhed og indbygger i. 

Undersøgelsen berører en række centrale parametre forbundet med den kommunale service og rolle i forhold til det lokale erhvervsliv. På den helt korte bane giver resultatet anledning til at forholde sig til, hvordan din kommunes resultat i undersøgelsen skal kommunikeres ud. Det er der en god grund til, fordi de lokale og regionale medier ofte dækker området, når undersøgelsen offentliggøres. Og her er det en god ide at være forberedt. Hvad du konkret bør overveje, har vi skrevet mere om i artiklen Sådan håndterer du kommunikationen, når DI’s Lokalt Erhvervsklima udkommer

DI's undersøgelse kan også bruges som en symptom-finder

Som det næste og vigtigste skridt bør erhvervskontoret i den enkelte kommune anvende DI’s undersøgelse som en slags symptom-finder. Hvor klarer vi os godt, og hvor klarer vi os mindre godt i relation til det lokale erhvervsliv. Altså, hvad er vores erhvervsomdømme. Men da DI’s undersøgelse er en kvantitativ benchmark-analyse og dermed bevæger sig på overfladen, får den enkelte kommune blot en umiddelbar fornemmelse for den reelle situation.

Læs artiklen:Sådan læser du DI’s rapport om lokalt erhvervsklima i kommunen

KommPress’ anbefaling er derfor at bruge DI’s undersøgelse som afsæt for at designe en dybere og mere nuanceret kvalitativ analyse – fx en interessentanalyse – hvor der dykkes ned i alle de nuancer, som ligger i erhvervslivets vurderinger af kommunens erhvervsservice. Hvorfor? For ellers vil det ikke blive klarlagt, hvad der præcis skal ændres, og hvad der eventuelt skal gøres mere af. Dernæst er en åben og involverende interessentanalyse også et signal til erhvervslivet om, at kommunen gerne vil finde de bedste løsninger – sammen med erhvervslivet.   

Tips til, når du skal igang med interessentanalysen

Mange kommuner anvender allerede interessentanalyser eller lignende som afsæt for at vurdere, tilpasse og styrke sin erhvervsomdømme, service og sit samarbejde med det lokale erhvervsliv. Har du ikke erfaring med det i forvejen, så er her et par gode råd, når du overvejer at gennemføre en interessentanalyse: 

o   Brug evt. DI’s undersøgelse til at finde fokuspunkter

o   Brug evt. et advisory board eller netværksgrupper fra det lokale erhvervsliv til at pege på undersøgelsesområder

o   Udarbejd en interviewguide, der sikrer metodisk sikkerhed og kvalitet 

o   Kontakt respondenterne og udfør dybdegående interviews á 30-60 minutter

Viden er uundværlig, når det gælder udvikling. DI’s Lokalt Erhvervsklima giver danske kommuner meget brugbar viden. Men hvis der lægges lidt mere energi i holdningerne bag tallene, vil de fleste opleve, at det er relativt simple ting, der skal ændres for at forbedre erhvervsklimaet markant. Det er bare svært at ændre noget, hvis man ikke ved, hvad der er galt. 

Læs også i samme serie:

Sådan håndterer du kommunikationen, når DI’s Lokalt Erhvervsklima udkommer

Sådan læser du DI’s rapport om lokalt erhvervsklima i kommunen

Sådan læser du DI’s rapport om lokalt erhvervsklima

DI's rapport, som er en årlig måling af det lokale erhvervsklima i danske kommuner er netop udkommet. Undersøgelsen fra Dansk Industri (DI) blev udskudt et par måneder, men nu kan vi dykke ned i et spritnyt eksemplar af DI’s Lokalt Erhvervsklima for 2020. Rapporten bygger på en undersøgelse af, hvordan den enkelte kommune klarer sig på en række parametre, der påvirker erhvervslivet.

I dette indlæg beskriver vi, hvad man som kommune skal være særligt opmærksom på, når man læser rapporten. Områder, som er vigtige i forhold til at håndtere rapporten både kommunikativt og politisk. Det er vigtigt at læse rapporten rigtigt både for at finde de rigtige budskaber, og for at bruge rapporten til at udvikle sig.

Vi ved, at medierne – og i særdeleshed de lokale af slagsen – er meget interesseret i rapportens resultater. Journalisterne bruger dem til at skrive historier om erhvervslivets tilstand i kommunerne, de dækker til dagligt. Når rapporten er klar, er det vigtigt at gøre sig helt klart, hvilke budskaber der skal kommunikeres ud fra kommunen. 

DI's rapport er en god måde at få omtale på, men også opmærksomhed omkring erhvervslivets tilstand i kommunen. Det er en måling, der kan fortælle, hvilken vej det går for kommunens erhvervsfremme, og dermed hjælpe det politiske niveau til at træffe beslutninger, der forbedrer situationen – hvis det er nødvendigt.

“En kommune, der har forbedret sig, kan risikere at rykke ned ad listen, hvis kommunen på en plads under har forbedret sig relativt mere.”

Tre vigtige opmærksomhedspunkter i DI's rapport

En hurtig Google-søgning viser, at medierne i de fleste tilfælde primært skriver om kommunernes placeringer på den overordnede rangliste. Men der er faktisk mange facetter under den samlede placering, som kan være relevante at fortælle om og arbejde med i kommunerne. Når undersøgelsens resultater ligger klar, er der derfor overordnet set tre punkter, man skal være opmærksom på:

  1. Ranglisten viser kun vindere og tabere
  2. Rapporten giver kvantitative svar på spørgsmål, der faktisk er kvalitative
  3. Rapporten bør bruges som afsæt til udvikling

1. Ranglisten viser kun vindere og tabere

Fordi DI’s Rapport skildrer en måling af erhvervsklima udadtil, og er opstillet som en rangliste, bliver den en form for konkurrence mellem kommunerne. Det fremmer opmærksomheden, og gør det nemt at kommunikere og skrive artikler om, men det mudrer også billedet. Hvis man graver sig ned i rapporterne, kan man læse, hvad der konkret ligger til grund for rangeringen på hvert af de udvalgte parametre. I 2019 var der 10 parametre med mellem ét og tre spørgsmål til hver.

Til hvert parameter var der også en håndfuld statistiske indikatorer, som DI har registeret på kommunen. Rangeringen er således resultatet af et miks mellem svar og registerdata, som lægges sammen og giver én værdi. Det er de værdier, som sættes i forhold til de andre kommuner. Det betyder også, at selvom en kommune har forbedret sig, risikerer den at rykke ned ad listen, hvis kommunen på pladsen under har forbedret sig mere. 

2. Rapporten giver kvantitative svar på spørgsmål, der faktisk er kvalitative

Resultaterne fra erhvervsklimaundersøgelsen kommer fra et spørgeskema, hvor alle danske virksomheder bliver bedt om at svare på, hvor tilfredse de er med deres kommunes indsats på en række områder. Ved hvert spørgsmål er der fem svarkategorier fra ”Meget tilfreds” til ”Meget utilfreds” samt ”Ved ikke”.

Den måde at opstille spørgsmål og svar er almindelig i undersøgelser, hvor man vil sige noget generelt ud fra resultaterne. Men i virkeligheden kan der være stor forskel på, hvad tilfreds betyder for den enkelte virksomhed. I mange tilfælde ville det derfor være relevant at kunne spørge mere ind til, hvad der ligger bag virksomhedernes holdninger til de enkelte områder. For at bruge resultaterne i den enkelte kommune ville det være en klar fordel, at man havde mere dybdegående information om, hvad virksomhederne mener. 

3. Rapporten bør bruges som afsæt til udvikling

De fleste ser DI’s rapport som en mulighed for at få en status på erhvervslivets tilfredshed med kommunen. Men for at få mest ud af rapporten bør man i erhvervsafdelingerne arbejde med udviklingen fra år til år – ikke bare på placeringen, men på de egentlige scorer ved de forskellige parametre. Hvis man fx vil arbejde med kommunens image (som er en af paramenterne), er det brugbart at kigge på udviklingen fra år til år og sammenlægge det med den indsats, der er lagt i samme periode. Her ville det også være en klar fordel at vide noget mere konkret om, hvorfor scoren er, som undersøgelsen viser. 

Vi vil gerne hjælpe danske kommuner med at få et bedre erhvervsklima. Det kræver, at man graver et spadestik dybere og får virksomhederne til at sætte ord på deres holdninger. Derfor har vi udformet en konkret spørgeramme, som kan bruges i interviews med virksomheder på bagkant af erhvervsklimaundersøgelsen. Hvis I har brug for at vide mere og rykke jer på et eller flere områder, er I meget velkomne til at skrive til Ulrik Schøsler på us@kommpress.dk – så kommer vi gerne helt udforpligtende og præsenterer et oplæg til, hvordan en dybere analyse kan give jer retning i arbejdet mod et bedre erhvervsklima. 

Læs også i samme serie:
Sådan håndterer du kommunikationen, når DI’s Lokalt Erhvervsklima udkommer

Sådan håndterer du kommunikationen, når DI’s Lokalt Erhvervsklima udkommer

Har I i din kommune forberedt jer på, hvordan I kommunikativt håndterer jeres resultatet, når Dansk Industri (DI) offentliggør 2020-udgaven af Lokalt Erhvervsklima (undersøgelsen kan findes her)? Offentliggørelsen er lige om hjørnet af undersøgelsen, men der er stadig tid til at forberede den kommunikative indsats. Denne blog handler om, hvad I skal forberede jer på kommunikativt, så I bedst kan håndtere jeres resultat på den længe ventede rangliste over landets kommuner.

“Opmærksomheden omkring Lokalt Erhvervsklima er en god anledning til at fortælle jeres egne gode historier”

Forbered din kommunikation

DI’s Lokalt Erhvervsklima, der i et årti har taget temperaturen på de lokale erhvervsforhold, får meget medieopmærksomhed fra især lokal- og regionalmedierne. Undersøgelsens rangering af kommunerne gør det nemt for journalisterne at sammenligne kommunerne helt konkret i forhold til hinanden. Lidt hurtig research på den tidligere mediedækning af Lokalt Erhvervsklima i forskellige nyhedsmedier vidner også om, at kommunerne ofte holdes op i forhold til hinanden inden for et lokalt eller regionalt område.  

I kan også regne med, at jeres kommune med ret stor sandsynlig vil få mediernes bevågenhed, når undersøgelsen offentliggøres i starten af november. Netop derfor kan det være en god idé at planlægge og forberede kommunikationen i forhold til jeres rangering – og det kan I gøre ved at gøre jer overvejelser om følgende: 

  1. Proaktiv eller reaktiv strategi
  2. Nøglebudskaber
  3. Talsperson
  4. Kommunikationsplan
  5. Kommunikationsprodukter
  6. Medieovervågning

1. Vælg en proaktiv eller reaktiv kommunikationsstrategi

Overvej, hvordan din kommune står stærkest med kommunikationen. Ved at være første kilde til historien øger I jeres muligheder for, at historien formidles i overensstemmelse med jeres nøglebudskaber. På den måde kan I også sætte spot på jeres gode historier og de mange nuancer, som rangeringen ikke viser. Omvendt kan I også afvente situationen og have kommunikationsmateriale klar i skuffen med det mål om først at skulle kommunikere, hvis undersøgelsen giver anledning til det. En proaktiv tilgang i større eller mindre grad vil i de fleste tilfælde være anbefalelsesværdigt; Ved en høj rangering kan I fortælle om den gode succeshistorie og give den fuld gas på kanalmikset. Ved en lavere rangering kan I sætte perspektiv på tallene og italesætte nuancerne og overveje primært at kommunikere gennem egne kanaler med f.eks. en nyhed på hjemmesiden og mails til de relevante interessenter. 

2. Forfat et par nøglebudskaber

Nøglebudskaberne er de emner, som er vigtigst at få formidlet, og som skal sikre konsistens og gennemslagskraft i formidlingen. 

3. Udvælg en talsperson og klæd ham/hende på

Ved at udvælge en talsperson er alle afstemte om, hvem der er kilde til budskaberne. Talspersonen skal forberedes og blive helt skarp nøglebudskaberne, så de formidles tydeligt og klart i for eksempel et interview. 

4. Lav en kommunikationsplan

For at få jeres budskaber bedst ud over rampen, skal der lægges en plan for, hvemder skal kommunikeres til, hvad der skal kommunikeres, og hvornår det skal kommunikeres. I den sammenhæng er det vigtigt at afdække de målgrupper, I gerne vil kommunikere til – det kunne f.eks. være kommunens virksomheder – og samtidig identificere de relevante kanaler. På den måde kan I hurtigere kommunikere til de rette, og hastighed kan være en vigtig faktor.

5. Forbered kommunikationsprodukterne

Q&A, nyhed på hjemmesiden, opslag på sociale medier som f.eks. LinkedIn og Facebook samt pressemeddelelse til nyhedsmedierne er alle relevante at overveje som produkter i jeres kommunikationsplan. 

6. Overvåg medierne

Når undersøgelsen er ude, er det vigtigt at holde øje med, hvor jeres kommune bliver nævnt og evt. sørge for, at I får mulighed for at kommentere på historierne.

Fremhæv eller iværksæt videre undersøgelser 

Lokalt Erhvervsklima giver mange unikke indsigter om den erhvervsmæssige tilstand i kommunen, men der vil helt sikkert være nuancer, som undersøgelsen ikke indfanger. Måske har I allerede gang i undersøgelser eller projekter, der kan supplere Lokalt Erhvervsklima-undersøgelsen.

Opmærksomheden omkring Lokalt Erhvervsklima er en god anledning til at fortælle jeres egne gode historier om erhvervslivet i kommunen og på den måde brande kommunen i medierne.  

Undersøgelsen kan også være en anledning til at tage pulsen på erhvervsvilkårene i jeres kommune og bruge resultaterne som fundament for videre undersøgelser. Måske det kunne være interessant at spørge yderligere ind til erhvervsforholdene hos virksomhederne i din kommune, så I kan forbedre jer – ikke kun frem mod næste års undersøgelse, men også for at gøre din kommune endnu mere attraktiv at være virksomhed og indbygger i.

Læs også i samme serie:

Sådan læser du DI's rapport om Lokalt Erhvervsklima

Undgå krisen - allerede i brisen

De sociale medier får stadig mere og mere magt i en digital verden. Alene i Danmark lægger 3,5 mio. danskere vejen forbi Facebook hver eneste måned. Og de selvsamme forbrugere – og dermed også dine kunder – bruger de sociale medier som talerør om stort og småt. Om skidt og godt. De fleste kender til begrebet ”shitstorm”, og mange husker casen med Jensens Bøfhus, som det måske mest kendte eksempel. Hvad krisen og stormen ramte din virksomhed eller dit brand? Mange af jer vil formentlig svare, at det ikke overgår jer. Og deri begår mange den første fejl.

Alle kan blive ramt – uagtet om din virksomhed er lille eller stor, kendt eller ukendt, om du er til stede på de sociale medier eller ej, om du sælger via webshop eller butik, B2C eller B2B. Populært sagt kan du blive ramt, hvis din virksomhed eller brand gør nogle utilfredse, vrede, skuffede eller provokerede. Til gengæld er der heller ingen, der kender din virksomhed, som du gør, og ved, hvor dine ”issues” og svage punkter er. Det kan du bruge offensivt - og det er en vigtig del i det præventive arbejde, som alle kan og bør have på plads.

Planlæg, overvåg og forebyg!

Vi kalder det: Planlæg, overvåg og forebyg! Hav en plan for, hvis en krise rammer. Hvem er dine kunder og stakeholders? Hvilke kanaler, når du dem på? Hvem er jeres talsperson, og hvad er jeres vigtigste budskaber? Har I ambassadører uden for virksomheden til at hjælpe jer? dernæst kan du med fordel løbende overvåge og monitorere jeres medier online og offline. Hold øje med kommentarer og beskeder på de sociale medier og hold øje med omtale i pressen. Sidst, men ikke mindst, kan du forebygge krisen ved at opbygge et positivt forhold til stakeholders og offentligheden online og offline. Det gør du først og fremmest gennem god kundeservice og kundehåndtering.

Tænk på, at en masse dårlige anmeldelser på eksempelvis Facebook eller Trustpilot træder mindre tydeligt frem, hvis de bliver blandet med en ditto mængde positive tilkendegivelser, du har optjent før krisen. Det er et godt bolværk, og derfor bør du tænke i at opfordre dine gode kunder til at anmelde dig. Heldigvis er potentialet ved de sociale medier langt større end faren for, at du lander i en shitstorm. Og er du godt forberedt, kan du få fuld udbytte af potentialet. Husk, at krisen ikke bliver væk, fordi du gør! Brugerne finder så bare et andet digitalt sted at give udtryk for deres følelser og holdninger, og så har du alt andet lige mindre kontrol.

I tilfælde af en shitstorm anbefaler vi, at du gør følgende:

Det skal du ikke gøre, når krisen er ude:

Læs mere i samme serie:

Når en shitstorm rammer

Nyt værktøj: Få overblik over dine LinkedIn-data

SoMe-statistik kan virke uoverskuelig og måske ligefrem ubrugelig. Men bag de store mængder data gemmer sig ofte nyttig viden, som du kan målrette din SoMe-indsats efter. Derfor har vi lavet et simpelt værktøj, der giver dig et bedre overblik over din performance på LinkedIn. Med det i hånden får du nogle brugbare retningsanvisninger til, hvordan du bl.a. får flere følgere på din virksomhedsside.

Ny følger på Linkedin = potentiel kunde

Hen over sommeren gjorde LinkedIn det igen muligt at se, hvem der følger ens virksomhedsside. Det betyder, at du som virksomhedssideadministrator kan se, hvem der følger med, samt hvornår de begyndte at følge jer. 

For B2B-virksomheder er det en rigtig god nyhed. Nu kan LinkedIn nemlig også bruges i et mere direkte salgsøjemed. Personer, der er interesseret i dine opslag, er sandsynligvis mere modtagelige for din markedsføring generelt. Det er bare nemmere at få sine budskaber igennem hos nogen, der kender virksomheden i forvejen og har vist en form for interesse. 

Fordi vi har muligheden for at se potentielle kunder, er det blevet endnu mere relevant at få flere følgere på siden. Det giver både større kendskab til virksomheden – og nu også flere leads. Man skal selvfølgelig huske, at dem, der følger siden, ikke har givet samtykke til markedsføring, men det giver alligevel mulighed for at starte en samtale eller præsentere sine ydelser gennem opslagene.

Statistik på den nemme måde

Hvis du eller din afdeling administrerer en virksomhedsprofil, har I sikkert flere gange kigget på de statistikker, LinkedIn og andre sociale medier gør tilgængelige. De fleste bruger tallene til at se, hvor mange likes et opslag har fået, og hvor mange følgere, der er kommet siden sidst. Men dataene kan faktisk fortælle meget mere end det.

Statistiske beregninger kan både give et overblik over antal følgere, der er kommet til hen over en periode, og hvad der skal til for at få flere følgere – eller bare holde den nuværende stigning i antal følgere. Værktøjet, som du kan hente herunder, hjælper dig med at få overblikket på en simpel og mere ligetil måde. Helt konkret kan værktøjet gøre dig klogere på tre ting:

1. Udviklingen i antal følgere 

Med KommPress’ værktøj kan du se, hvor mange følgere, I har fået på virksomhedssiden det seneste år*, og hvordan de fordeler sig på månederne. Derudover kan du se, hvor mange følgere, du kan forvente det kommende år, hvis den samme procentvise stigning og indsats på LinkedIn.

*Hvis siden er yngre end et år, medtages tallene siden virksomhedssidens opstart.

Eksempel fra værktøjet med udgangspunkt i en virksomhedsside med 100 følgere
Eksempel fra værktøjet med udgangspunkt i en virksomhedsside med 100 følgere

2. Rækkevidden af dine opslag

Med værktøjet får du også et overblik over den samlede rækkevidde hver måned og den gennemsnitlige rækkevidde pr. opslag – og ikke mindst hvilken måned, I performede bedst. Det kan være brugbar viden, som kan hjælpe jer til at forbedre fremtidige opslag. Rækkevidden fortæller naturligvis noget om, hvor mange der har set opslagene, men også indholdets kvalitet, fordi LinkedIn hjælper opslag på vej, der har mange klik og likes, så flere ser dem.

3. Mål for det kommende år

Selvom de to ting ikke kan sættes direkte lig hinanden, er der på LinkedIn en sammenhæng mellem opslag og nye følgere. Med værktøjet bliver du altså i stand til at sætte kvalificerede mål for, hvor mange følgere du vil opnå i det kommende år ud fra din indsats. Med udgangspunkt i din nuværende procentvise stigning kan du indtaste ønskede følgermålsætninger og med det samme se, hvilken indsats det vil kræve, og om den er realistisk.  

Hent værktøjet nu

Vi bruger selv værktøjet, i vores arbejde, fordi det giver mulighed for at samle erfaringer og angive retningen for LinkedIn-profilen. Og så må vi ikke glemme, at følgere kan være et nyt varmt lead. 

Du kan hente et eksemplar af LinkedIn-værktøjet herunder. Værktøjet er et excel-ark, hvor alle udregninger er lavet på forhånd. Det er nemt at gå til, og du bliver guidet igennem alle skridt. Hvis du ikke bruger Office-programmerne eller løber ind i problemer (det er jo Excel), er du velkommen til at skrive til Mark V. Eriksen på mve@kommpress.dk – så hjælper han dig gerne med en løsning.

Læs mere i samme serie:

Sådan arbejder du strategisk med de sociale medier

Hvorfor arbejde med strategisk kommunikation?

Kommunikation er strategisk, når den ikke er tilfældig. Det betyder, at hvert eneste ord og handling, der kommer fra organisationen, kan sættes i forbindelse med hinanden. Konkret kan det være, at jeres team vil fortælle omverdenen om det projekt, I har arbejdet med den seneste måned. I stedet for at skrive et opslag på Facebook med pointen, at det er fedt at være i mål, skal historien fortælle, at projektet er en brik i det samlede mål for organisationen. For virksomheder kan det være forretningsmålene, for en afdeling i kommunen kan det være målet om at få flere tilflyttere og for interesseorganisationer kan det være målet om mere opmærksomhed på specifikke samfundsproblemer.

Strategisk kommunikation er forskellig fra organisation til organisation. Men fælles for alt strategisk kommunikation er, at det står på en platform af fire elementer: Mål, målgrupper, kanaler og budskaber. Når disse fire elementer er defineret og beskrevet, bliver det meget nemmere at vide hvad, der skal siges, og hvem, der siger hvad.

Målet

Det første og vigtigste spørgsmål, man bør stille sig er; Hvad vil vi have ud af vores kommunikation? Hvad er det for en udfordring, vores kommunikation skal være med til at løse? Målet kan være helt overordnede forretningsmål som at tiltrække flere kunder. Det kan også være et få et bedre omdømme, så flere dygtige kandidater har lyst til at søge de stillinger, I slår op. Strategisk kommunikation kan bidrage til at løse organisationens opgaver, men det kræver typisk et miks af forskellige tiltag. 

Til de mere konkrete kommunikationsmål operer man typisk med fire niveauer:

1.     Kendskab: Hvor mange i vores målgruppe skal kende os og vide, at vi eksisterer?

2.     Kvalificeret kendskab: Hvor mange skal vide, hvad vi laver?

3.     Holdning: Hvilke holdninger skal de have til os

4.     Adfærd: Hvad skal de sige og gøre, når vi møder dem?

Tydelige kommunikationsmål er med til at konkretisere, hvad de konkrete kommunikationsopgaver skal gøre godt for. Målene skal også skabe forbindelse mellem de forskellige opslag, nyhedsbreve og pressemeddelelser, så kommunikationen arbejder for det samme. Det kan eksempelvis ikke hjælpe noget at sende en pressemeddelelse ud, der handler om et nyt produkt, hvis ingen kender din virksomhed i forvejen og ved, hvad I laver. 

Målgrupper

Et af de helt store buzzwords inden for kommunikationsfaget er målgrupper, og der ér mening med galskaben. En målgruppe er den gruppe personer, man ønsker, skal høre budskabet. Det er deres kendskab, holdning og adfærd, man gerne vil påvirke. Der kan sagtens være forskellige målgrupper, som i forskellig grad kender organisationens og dens arbejde. I en kommunikationsstrategi kan organisationens medarbejdere være én målgruppe, mens direktører i regionens SMV’er er én anden. De to grupper har vidt forskellige forudsætninger for at forstå budskaberne, og derfor skal kommunikationen naturligvis være tilpasset den enkelte målgruppe og strategisk. 

Budskaber

”Det er usundt at ryge” er et eksempel på et budskab. Budskaber er samlebetegnelsen for det, man gerne vil have modtageren til at huske, når de tænker på, det organisationen gør og siger. Det betyder ikke, at man skal lave en masse Facebook-opslag, hvor der står: ”Det er usundt at ryge”. Budskaberne skal være fællesnæveren for de konkrete kommunikative indsatser, man udgiver. Der vil typisk være flere budskaber i en kommunikationsstrategi, ligesom der vil være forskellige budskaber til forskellige målgrupper – tænk igen på medarbejderne og SMV-direktørerne. Budskaberne er det, der binder kommunikationen sammen, og her er det naturligvis vigtigt, at de bliver formuleret, så de bidrager til målene og kan forstås af målgrupperne. 

Kanaler

LinkedIn, mails, artikler i avisen, arrangementer, et møde på zoom eller over en kaffe, i videoer – der er masser af kanaler, og hver især har de fordele og ulemper. Det rette miks af kanaler gør dig i stand til at styre din kommunikation og skabe de resultater, du er ude efter. Det handler naturligvis om, hvor målgrupperne er, hvor man kan skabe størst engagement, og hvilken tone der passer bedst til kanalen. Den vigtigste pointe er, at kanaler ikke kun er sociale medier – det er alle de steder, hvor repræsentanter fra organisation siger og gør noget, som viser, hvem I er.

Først lidt komplekst - så meget konkret

Strategisk kommunikation kan virke som en stor og ressourcetung opgave at tage hul på. Men det er vores oplevelse, at et indledende benarbejde faktisk gør det nemmere få løst sine kommunikationsopgaver. 

Læs mere i samme serie:

Derfor skal du digitalisere din kommunikation

Derfor skal din kommunikation være digital

Stemmer organisationens digitale tilstedeværelse overens med forretningsmålene? og får du i det hele taget værdi ud af dine digitale forbindelser med omverdenen? Digitale kanaler er ikke bare ’endnu et sted, hvor man skal være til stede’. De kræver en velovervejet, kontinuerlig indsats. Den indsats bør funderes i en digital strategi, der bakker op om dine forretningsmål, fordi det modsatte vil ende i skønne, spildte kræfter.

Digitale platforme som Google Analytics, Facebook, LinkedIn og Instagram leverer kvit og frit store mængder data, der med fokus på analyse og indsigt giver mulighed for at kende målgrupperne og deres bevægelsesmønstre meget mere i dybden. Det giver muligheden for at målrette den digitale kommunikation meget konkret, og kan være med til at engagere mennesker og skabe forandring i et større omfang end analoge platforme.

Digital kommunikationsstrategi i bidder

For at opnå dine forretningsmål skal dine digitale indsatser være strategiske. At kommunikationen er strategisk betyder, at kommunikationen ikke er tilfældig. Når vi arbejder med digitale kommunikations- og markedsføringsstrategier, forholder vi os først og fremmest til et kommunikativt og strategisk fundament, hvor man kan begå sig digitalt og skabe resultater med sin kommunikation. Som med alle kommunikationsstrategier er der overordnet fire dele, der skal defineres: Mål, målgrupper, budskaber og kanaler.

Mål

Du har ikke en strategi uden mål. Dine digitale kommunikationsmål skal have samme kategorisering som gængse kommunikationsmål. Det gælder om at skabe kendskab, forståelse, accept og ændre adfærd. Ofte er målene defineret som et miks af kategorierne. 

At målene er digitale, gør det muligt at måle effekten på en mere avanceret måde end det er tilfældet i analoge udgaver. Med smarte metoder er det muligt at måle på alle niveauer og se den reelle værdi af jeres kommunikation

Målgrupper

Når målene er på plads, kan målgrupperne defineres ud fra kommunikations- og forretningsmål. Igen er der store fordele ved at bruge den digitale tilgang. Digital kommunikation giver nemlig vide muligheder for at lave segmenteringer og målgruppeanalyser, og det gør os i stand til at fokusere kommunikationen på de målgrupper, der er mest relevante for de senere budskaber. Der er naturligvis forskel på dem, der bruger Instagram, og dem der bruger LinkedIn – på samme måde som der er forskel på forskellige aldersgrupper. Forretningsmålene lægger ofte op til at fokusere på bestemte målgrupper, og dem kan vi bruge til at fokusere vores digitale kommunikationsstrategi. 

Budskaber

Hvad skal vi så sige? Nogle budskaber resonerer bedre med bestemte målgrupper end andre. Det betyder også, at nogle budskaber resonerer bedre online end andre. Derfor skal de digitalt gangbare budskaber findes og leveres på den rigtige måde. Alt sammen for at nå de mål, der sat for den digitale kommunikationsstrategi.

KanalerUd fra målgrupperne identificeres de digitale kanaler, der skal bruges til at nå kommunikationsmålene. Det drejer sig om bl.a. Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram og Snapchat. Men også nyhedsmediers websites administreres anderledes end de trykte aviser, og det samme gælder videokanaler som YouTube og Vimeo. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem, hvad der bliver kommunikeret, og hvordan det bliver gjort på diverse medier og kanaler. Derfor spiller den digitale kommunikationsstrategi en større rolle, end man lige skulle tro. 

Hjælpen er på vej

Har du brug for rådgivning til din digitale kommunikationsstrategi? Vi er benhårde til det og kun et opkald væk, hvis du skal guides videre i det digitale univers. Vi er eksperter i at hjælpe vores kunder med at lægge den rigtige digitale strategi, som kan skabe værdi for dem. Værdi, der styrker forretningen, skærper positionen og skaber et troværdigt omdømme. 

Læs mere i samme serie:

Hvorfor arbejde med strategisk kommunikation?

Engagér dine medarbejdere med Employee Advocacy

Employee Advocacy er et værktøj, som du med fordel kan anvende for at engagere dine medarbejdere i virksomhedens kommunikation, f.eks. på LinkedIn eller andre sociale mediekanaler.

Employee Advocacy minder til forveksling om employer branding med et internt og eksternt sigte, og handler i sin enkelthed om at få medarbejdere til at agere som online ambassadører med det formål at skabe øget engagement med kunder og andre vigtige stakeholdere.

LinkedIn er efterhånden blevet så stort, at det ikke længere kun anvendes til rekruttering, men på tværs af hele virksomheden. Og for at udnytte LinkedIns store potentiale, er der flere virksomheder, som vinder på at involvere medarbejderne i virksomhedens kommunikation. En af fordelene ved at anvende Employee Advocacy er, at medarbejdere ofte opleves som mere troværdige end virksomheden, når de fortæller gode historier om virksomheden.

Helt enkelt handler det om at engagerer medarbejderne ved at lade dem dele virksomhedens budskaber på deres egne LinkedIn-profiler, og derved gøre dem til online ambassadører for virksomheden. Det kan foregå på tre måder:

  1. Medarbejderen deler ud af sin egen faglige viden om et relevant og aktuelt emne med henvisning til virksomheden.
  2. Medarbejderen deler content fra sine kolleger eller fra virksomhedens mediekanaler (F.eks. virksomhedens hjemmeside eller LinkedIn-profil).
  3. Medarbejderen deler medieomtale af virksomheden, f.eks. når virksomheden er i TV-nyhederne eller i landsdækkende aviser.

Inden medarbejderne aktiveres som online ambassadører, er det vigtigt at overveje, om et oplæringskursus kunne være en fordel. Mange tror fejlagtigt, at de mestrer alle afkroge af LinkedIn og Facebook, fordi de bruger det til dagligt. Erfaringer viser, at medarbejderne gerne vil lære at fremstå og anvende medierne professionelt – og helst i forbindelse med virksomhedens politik.

Motivation, medansvar og store fordele

Employee Advocacy kan motivere medarbejderne til at tage medansvar og engagere sig i udbredelse af virksomhedens historie – fx som faglige eksperter og rådgivere. Employee Advocacy giver også mulighed for øget kundeloyalitet og motiverer kunden til at dele og anbefale virksomheden og dens medarbejdere til andre.

Derudover kan Employee Advocacy bidrage til at: 

Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan skabe resultater for din virksomhed med Employee Advocacy.

Skriv, så det bliver læst

Det er svært at skrive godt. Og en kunst at skrive fængende – om det er til en bog, en artikel eller blot en statusopdatering på Facebook.

Morten Vittrup Lund er seniorrådgiver hos KommPress. Derudover er han også journalist og forfatter til bogen Argentineren, der kom sejlende på en cedertræsplanke og godt klædt på til at rådgive om at skrive, så folk har lyst til at læse det.

- At skrive godt kan lidt forsimplet sammenlignes med at løbe et atletikløb. Det handler om at komme ordentligt ud af startblokken med en indledning, der virkelig fænger og pirrer – men man skal også holde kadencen ved at dosere sine oplysninger rigtigt og bibeholde et godt sprog. Når målstregen nærmer sig, er det vigtigt stadig at have kræfter til en god slutspurt og sørge for at gemme et par godbidder til sidst, så teksten bliver rundet ordentligt af.

- Ofte går en artikel eller en tekst død halvvejs, fordi man bliver overivrig og bruger al krudtet i indledningen for ikke at miste læseren. Der kan man godt dosere sine oplysninger, så man også har lidt fyrværkeri til afslutningen – et godt citat, en anekdote, en aha-oplevelse

Sådan skal det ikke gøres

Timing og dosering er altså afgørende. Men hvad er det så, man skal undgå, ud over at bruge al ’krudtet’ i indledningen? Hvordan skriver man, så man er sikker på at miste læserne?

- Det gør man bl.a. ved at glemme modtageren og blive for selvfed. De dårligste tekster er som regel dem, hvor afsenderen udelukkende tænker på, hvordan man kan få liret så mange budskaber af som muligt og få sig selv til at fremstå i det bedst mulige lys. Mit råd er at skrue ned for afsenderdiktaturet og i stedet skrive med målgruppen for øje. Og prøv at undgå tungt juridisk eller formelt sprog, indskudte og lange sætninger uden et punktum til at bryde monotonien.

Sociale medier

Mange vil være interesserede i, hvordan man skriver fængende i sociale medier, hvor rammerne er meget kontante. Hvordan sikrer man synlighed i de sociale medier?

- Det gør man bl.a. ved at holde det kort. Ved at bruge billeder og videoer så meget som overhovedet muligt –  og med catchy overskrifter, for det er alligevel dem, folk ser, når de scroller. Og så skal man svare folk så hurtigt som muligt, hvis brugere kommenterer på et indlæg.

- Tag altid udgangspunkt i målgruppen – hvem kommunikerer vi til? Er det kunder? Hvilke kunder? Er det pressen? Vores medarbejdere? Kommende medarbejdere? Tænk altid over, hvad der er relevant for den pågældende målgruppe – hvilke informationer ville de søge? ‘What’s in it for me?’ er ganske enkelt reglen over dem alle. Skub jer selv i baggrunden, undgå floskler og tung management-jargon. Så er man rigtig godt på vej.