Sådan laver du fantastisk indhold til dine sociale medier

Et opslag til sociale medier (SoMe) er da piece of cake – eller hvad? Ikke altid, og når du som virksomhed gerne vil ud med dit budskab, er der en masse ting, du bør overveje, før du kaster dig over tasterne. Du skal nemlig sikre, at dit budskab bliver formuleret præcist og rammer din ønskede målgruppe.

Her får du syv råd til, hvordan du bedst skruer et SoMe-opslag sammen til din virksomhedsprofil. 

Trends på SoMe lige nu

Først får du en opdatering på nogle af de trends, vi ser på sociale medier lige nu. Det er godt at have med i baghovedet, når du læser de syv råd. 

  1. Følgerne skal interagere med opslaget. Interaktionen er nemlig vigtig for, at kanalernes algoritmer viser opslagene. Opfordr derfor medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere til at like eller kommentere dit indhold. 
  2. Mere og mere fokus på annoncering. De organiske opslag (gratis opslag) når kortere ud i dag, hvilket gør annoncering til et vigtigt redskab for at nå ud til flere. 
  3. De personlige opslag hitter. F.eks. opslag, hvor du benytter billeder af de ansatte. Det skaber genkendelighed i målgruppens newsfeed.
  4. Anvendelse af video. Video er et godt redskab til at fange modtagerens opmærksomhed, og det bliver prioriteret højt af algoritmerne. Det gør, at videoer oftere når meget længere ud end et tekstopslag. 

Med tendenserne in mente har vi samlet syv gode råd til, hvordan du får skrevet det perfekte SoMe-post.

1 Sæt dig i målgruppens sted

Ved du, hvordan du skriver til din målgruppe, så de føler sig set? Tonen på kanalen er mere vigtig end som så. Som et eksempel er tonen på Facebook og LinkedIn forskellig, fordi LinkedIn er rettet mod B2B-kunder, mens Facebook er rettet mod B2C-kunder. Du skal derfor sørge for at anvende en tone, som rammer målgruppen i øjenhøjde. 

2 Vælg den rigtige platform

Hvor mange kanaler skal din virksomhed så være på? Kan virksomheden være aktiv for mange steder? Det hele afgøres af, hvem din målgruppe er, og hvilken form for virksomhed du har. For B2B-virksomheder er LinkedIn bedst egnet, og i nogle tilfælde kan Facebook også være relevant. For B2C-virksomheder er det kanaler som Facebook, Instagram og TikTok, man skal tænke ind i sin SoMe-strategi. 

Dertil bør du overveje, om du skal gøre brug af ét eller flere medier. Her er det også vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvor mange ressourcer, virksomheden har til rådighed. Det er vigtigere at have én velfungerende kanal end seks forskellige kanaler, som man har svært ved at vedligeholde. 

Hav din målgruppe for øje og find ud af, hvilken kanal, de er til stede på. 

3 Skab værdifuldt indhold

Hvor findes det gode indhold, som skaber værdi for din målgruppe? Ofte har du som virksomhed selv svaret. Du er nemlig specialist på dit felt, og det gode indhold er det, som giver dine kunder værdi. Det kan være alt fra konkrete tips, indblik i jeres virksomhed eller en kundecase, som kan inspirere andre. 

Der er ikke en opskrift på godt indhold, som kan bruges af alle slags virksomheder, for det afhænger i høj grad af, hvem din målgruppe er, og hvad dit budskab er.  

Du bør derfor altid overveje, hvad du ønsker med opslaget. Sociale medier kan f.eks. generere salg, brande ansatte eller samle folk med interesse inden for et bestemt interesseområde – det er meget forskelligt, hvilket indhold målgruppen finder interessant.

4 SoMe er ikke stedet for romaner

Sociale medier er ikke skabt til lange tekster. Hvis du vil fange din målgruppe, skal teksten være kort og budskabet præcist. Et SoMe-opslag kan derfor opfordre modtageren til at handle gennem call-to-action links, som ’læs mere her’ eller ’følg linket’. 

SoMe-tekster skal mere ses som en teaser end en tekst, der fortæller alt. På denne måde kan du trække flere besøgende ind på din hjemmeside.

5 Anvend visuelle elementer

Når du har styr på indholdet i opslaget, bør du overveje, hvilket visuelt element du skal gøre brug af. Din modtager behandler nemlig visuelle elementer 60.000 gange hurtigere end bare ren tekst ifølge Leif Carlsen, der er social selling og LinkedIn ekspert. Og så er vi tilbage til én af de tidligere nævnte trends, nemlig den om video og algoritmernes prioritering heraf. En tekst med et tilhørende visuelt element trænger altså bedre igennem dit newsfeed, fremfor kun ren tekst. Som virksomhed kan du bruge et visuelt element til at skabe genkendelighed.

Og hvad med emojis? Emojis kan skabe opmærksomhed og være med til at sætte en tone i opslaget. Du skal dog huske at bruge emojis med måde – og ikke nødvendigvis på samme måde som du bruger emojis privat. 

6 Tænk over tidspunktet 

Som virksomhed er det vigtigt, at dine opslag bliver set, så der er størst sandsynlighed for, at de har den ønskede effekt eks. flere besøg på hjemmesiden. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvornår du lægger dine opslag op. På de forskellige kanaler kan du indhente data, som fortæller dig, hvornår din målgruppe er mest aktiv. I dette tidsrum vil det være bedst for dig at lægge et opslag op for at sikre størst mulig interaktion. 

7 Opfordre dine medarbejdere til interaktion 

For at et opslag klarer sig godt, og budskabet kommer ud til flere modtagere, kræver det interaktion. Dette kan dine medarbejdere hjælpe med. Opfordre derfor dine medarbejdere til at like, kommentere eller dele opslaget for at sikre, at dit budskab når ud til flere modtagere. Dette er en nem og hurtig adgang til organisk interaktion, som er helt gratis. 

Ønsker du, at din virksomhed bliver set mere på de sociale medier eller hjælp til hvilke kanaler, der er mest relevante for din virksomhed? Så sidder Sofie Andersen, KommPress’ SoMe-ekspert, klar til at hjælpe dig. Kontakt Sofie på +45 20 62 00 12 eller mail sa@kommpress.dk

God PR er strategisk og kontinuerlig

Hvordan får man sine gode historier i medierne? Hvilke medier skal man vælge? Og hvordan forbereder man sig på potentielle kriser? Svaret er: God PR.

Men hvad er god PR?

PR (public relations) er en strategisk kommunikationsindsats, der styrker din virksomheds omdømme og øger tilliden til jeres brand. Oftest sker det med en pressemeddelelse, som fortæller en god historie om virksomheden, der bliver bragt i et relevant medie og læses, ses eller høres af virksomhedens målgrupper.

Din gode historie fortalt af et eksternt medie anses nemlig som meget troværdig, fordi det i modtagerens øjne er en journalist og ikke virksomheden selv, der står som afsender. Dermed har historien været igennem journalistens filter – det sikrer troværdighed og giver en klar blåstempling.

Dog skabes god PR ikke af sig selv, og her er fem ting, man bør være opmærksom på, når man kaster sig ud i disciplinen PR.

1. Vær strategisk

Al PR bør være strategisk funderet. Stil dig derfor altid spørgsmålene: Hvad er den gode historie, hvem er målgruppen, hvilken platform bringer vi historien på, og hvad er vores budskaber? Det lyder basalt, men mange glemmer det, og uden dette strategiske anker risikerer du, at din indsats ender med at blive opfattet som ligegyldig larm uden retning og måske kun bliver set af tilfældige læsere, som ikke er i din målgruppe.

2. Kend dit medie

Af samme grund er det også vigtigt, at du kender de medier, du henvender dig til. Medier er ikke ens, og deres målgrupper er forskellige. Derfor opnår man sjældent noget ved at sende den samme pressemeddelelse ud til flere nyhedsmedier. Det ville være som at skyde med spredehagl med lukkede øjne.

Derfor skal du sætte dig ind i medierne – både så du vælger et medie, der rent faktisk bliver set, læst eller hørt af din målgruppe, men også, så du rent faktisk sender en pressemeddelelse, som er relevant for det pågældende medie.

3. Opnå synergi 

God PR skabes i sammenhæng med andre kommunikations- eller markedsføringsindsatser på forskellige platforme, for ved at benytte sig af flere kanaler opnår man en langt større effekt. Ingen indsatser kan stå alene, heller ikke PR, og derfor er det vigtigt at have blik for og bruge flere kanaler for at opnå synergi, så én plus én bliver mere end to.

Eksempelvis kan pressemeddelelsen og den gode historie fortalt i et eksternt medie kombineres med indhold på en virksomheds sociale kanaler, som bygger videre på den historie, som modtageren lige har set i avisen eller hørt i radioen.

4. Vær beredt

Med vor tids sociale medier kan alle puste til ilden, så du lander i en shitstorm. Shitstorme, som hurtigt kan sprede sig til landsdækkende medier. Og det kan sagtens ske, selvom man som virksomhed opfører sig ordentligt.

Med andre ord lurer potentielle kriser altid, og derfor er det væsentligt at have oparbejdet et solidt omdømme hos ens målgrupper. Med proaktiv PR styrker du din virksomheds omdømme, der kan fungere som værn mod dårlig omtale, og jo stærkere ens omdømme er, jo nemmere kan man komme igennem en krise med skindet i behold.

5. Undgå sovepuden

Ovenpå en vellykket PR-indsats er der nogle gange en tendens til, at man træder på PR-bremsen. Den sovepude skal man undgå. God PR er nemlig ikke gjort med én god historie, men kræver, at man kontinuerligt er til stede i sine målgruppers bevidsthed og følger med i samfundsdebatten; det giver dig måske muligheden for at tale ind i en aktuel dagsorden.

Lige så vigtigt, det er at opbygge et godt omdømme, lige så vigtigt er det at pleje det. Og det gør du ved kontinuerligt at fortælle dine gode historier. På den måde opbygger du også et skjold, som du kan bruge til at parere dårlige historier med.

Brug for hjælp?

Hvis du synes, jeres virksomhed eller organisation har brug for PR-rådgivning, så I står stærkt i jeres målgruppers bevidsthed og er forberedt på potentielle kriser, så tager vi gerne et uforpligtende møde. Kontakt vores PR-chef Morten Hopballe på mh@kommpress.dk

Tre grunde til, at video er uvurderlig for din virksomhed

Mange virksomheder er forsigtige med videoproduktion. Det kan virke uoverskueligt at producere, man kan frygte, det vil blive dyrt, og man kan være i tvivl om, hvordan kvaliteten vil blive. Men videomarkedsføring skaber resultater og er kommet for at blive - det kommer vi tilbage til. 

Vi ser video hver eneste dag. På TV, på telefonen, på vores computer og på sociale medier som Facebook, Snapchat, TikTok, Instagram og det mere erhvervsrettede LinkedIn.

Video i virksomhedssammenhæng kan fortælle den gode historie, sætte et menneskeligt ansigt på og effektivt fange kundens opmærksomhed. 

Her kommer tre gode grunde til, hvorfor du ikke bør holde dig tilbage med at bruge video.

1: Show it, don't tell it

Vi kender alle udtrykket ”ét billede siger mere end tusind ord”, og vi ved, at hjernen bearbejder visuelle indtryk hurtigere end tekst. Ifølge Leif Carlsen, der er social selling og LinkedIn ekspert, er 90 procent af de oplysninger, der sendes til hjernen visuelle, og de behandles ikke mindre end 60.000 gange hurtigere i hjernen end tekst. Folk husker 80 procent af, hvad de ser, og kun 20 procent af hvad de læser. 

Og nu vi er ved det, så tager vi lige en sidste vigtig pointe med, for internettet favoriserer nemlig også videoer. Et eksempel er Google, der giver fortrinsret til et websted med videoer. Det er op til 50 gange lettere at få en video til at vise sig på den første side af et Google søgeresultat end andre indholdstyper – og så er det bare mere troværdigt at blive talt til, frem for skrevet til. 

2: Fang dine kunder med video

Video kan hjælpe med at skabe et konsistent budskab hos modtagerne, så dine kunder præcist ved, hvad I står for, og hvad de køber ved jer. Det er samtidig en nem og god måde at dyrke en personlig forbindelse med brugerne.

På den måde giver video dig mulighed for at opbygge tillid med dine kunder. Du kan kommunikere i en afslappet, konverserende stil, der hjælper til, at virksomheden synes mere reel og nemmere at relatere til som seer.

Og fordi det er dine videoer, kan du bestemme tonefaldet. Du kan interagere og engagere dig med dine kunder på en måde, der får dem til at føle, at du taler direkte til dem. Alt efter, hvad der fungerer for dig, kan du være uformel, alvorlig eller sjov. Det er op til dig. 

Derfor er video et superstærkt værktøj til både at fange opmærksomheden og få dine budskaber til at blive hængende hos din målgruppe.

3: Sæt ansigt på din virksomhed med video

Helt konkret findes der mange forskellige typer af videoer, som du kan benytte dig af i din virksomhed for at fange modtageren. Et eksempel kunne være medarbejderportrætter, der kan bruges til både employer branding og til helt overordnet at sætte ansigter på din virksomhed og dine medarbejdere.

Medarbejderportrætter, som små film, anvendes bl.a. af fremstillingsvirksomheden Hjernø Værktøjsfabrik A/S, der er Danmarks førende producent af sprøjtestøbeværktøjer. Her hjælper KommPress på fast basis med at portrættere en række af virksomhedens medarbejdere i form af små videoportrætter, der anvendes på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på sociale medier.  

En af de Hjernø-medarbejdere, vi har portrætteret, hedder Danni Lozano Andersen. Du kan se videoen herunder og blive inspireret til, hvordan videoportrætter også kan løfte din virksomheds eksterne kommunikation:
https://lnkd.in/e29TrVa

Vil du videre mere om, hvorfor den gode historie skaber værdi og skal frem i lyset, kan du følge linket her: https://www.kommpress.dk/vaerdien-af-gode-historier/.

Har du lyst til at vide, hvordan I aktivt kan bruge video i jeres virksomhed til at få de gode historier og budskaber ud over rampen, så kontakt vores videoekspert Jonas Brammer på jb@kommpress.dk eller 51563397.

Tre ting organisationer uden en kernefortælling lider under

Kampen om opmærksomhed bliver hele tiden hårdere, og det stiller store krav til kommunikationen fra de virksomheder og organisationer, der ønsker at nå de vigtigste målgrupper.

For at trænge igennem med relevant og værdiskabende kommunikationen er det helt afgørende, at den tager afsæt i rigtige budskaber – budskaber der samler din virksomhed internt om jeres fælles formål og som positionerer virksomheden eksternt i marked og samfund. Med andre ord; kommunikationen skal være relevant, troværdig og konsekvent. Og så skal den være vedvarende, fordi det også er en strategisk og langsigtet opgave at opbygge og pleje et godt omdømme. Og det er her, kernefortællingen kommer ind i billedet. 

Hvad er en kernefortælling?

En kernefortælling er en kort 10-15 linjers tekst, som alle virksomhedens budskaber hviler på. Fortællingen er strategisk, fordi den vælger til og fra i de budskaber, som virksomhedens kommunikation og markedsføring skal basere sig på – og som dermed understøtter forretningsmålene. Og så er det er vigtigt, at linjerne indeholder organisationens værdimæssige formål – reson d’etre – og beskriver den værdi, som både interne og eksterne interessenter oplever. Én metode til at tænke sin organisations formål er Simon Sineks Golden Circle

Det afgørende er, at kernefortællingen indeholder virksomhedens helt centrale budskaber – eller med marketingbriller på – de differentiérbare value propositions. Det hele skal koges sprogligt ned, være let at forstå og helst fri for floskler og klichéer - de må ikke drukne i mængden, for så er det bedre at lade være.

Tre centrale udfordringer for organisationer uden kernefortælling

Hos KommPress mener vi, at enhver organisation bør have en kernefortælling. Om ikke andet er det vigtig at gøre sig strategiske overvejelser om, hvad der skal kommunikeres. I organisationer uden en kernefortælling vil man ofte opleve følgende tre udfordringer:

1. Den strategiske kommunikation og markedsføring som spredt fægtning

I virksomheder der ikke arbejder strategisk med sin kommunikation, og som ikke har fundamentet på plads, er der overhængende fare for, at budskaberne bliver spredte, løsrevne, og glemt. Hvis modtagerne ikke ser sammenhæng i de budskaber, der kommer fra din virksomhed, bliver det svært at skabe en dybere forståelse for, hvad formålet er, og hvilken værdi, I tilbyder medarbejdere, kunder, borgere, beslutningstagere o.l.

2. Budskaberne risikerer at blive utroværdige

Det er afgørende, at kernefortællingen er i tråd med virkeligheden, så virksomhedens kommunikation stemmer overens med det billede, kunder, samarbejdspartnere, ledere og ansatte har af virksomheden. Ellers bliver budskaberne utroværdige – både internt og eksternt. 

En kernefortælling er et godt redskab til at formulere et fælles, troværdigt fundament for, hvor man står, men også hvor man er på vej hen i form af fx visioner, udvikling, samfundsengagement og vækst.

3. Mere feature end værdi

Kernefortællingen er, med andre ord, en form af kommunikativ grundlov og den indholdsmæssige guideline, så man sikrer en strategisk tilgang til kommunikationen. For lad os være ærlige; der er hver dag mange anledninger til at kommunikere, og der er en reel fare for, at man kan blive både ufokuseret og sløret i målgruppernes øjne og ører. Det strategiske valg, med afsæt i kernefortællingen, bør derfor prioriteres skarpt. Man skal spørge sig selv, hvilken værdi det tilfører målgrupperne. Hvis man ikke har overvejet det, evnet at se det fra modtagerens perspektiv, så vil de færreste lytte til dine budskaber. 

En kernefortælling giver anledning til at stoppe op og tale om, hvilken værdi man som organisation eller virksomhed leverer – både internt og eksternt. Det er et stærkt strategisk redskab, der sikrer, at de vigtigste budskaber kommunikeres til de vigtigste målgrupper. Du kan i øvrigt læse flere af vores blogs om, hvordan du får dine budskaber ud og leve med relevant indhold her.

Brug for hjælp?

Der er flere metoder til at få formuleret en god og relevant kernefortælling. Hvis du synes, jeres virksomhed eller organisation har brug for én, så tager vi gerne et uforpligtende møde. Kontakt Ulrik Schøsler på us@kommpress.dk.

Fem råd til dit Employer Brand

Flere virksomheder oplever store problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det gælder lige nu særligt i byggebranchen og inden for IT- og automatik, men coronakrisen har også øget efterspørgslen på dygtige kandidater i mange andre brancher. Det er her, du skal have virksomhedens Employer Brand i spil.

Dette blogindlæg hjælper dig til, hvordan du som arbejdsgiver sørger for, at kandidaterne er opmærksomme på din virksomhed og har lyst til at søge netop den stilling, du slår op. En mulighed handler om at styrke kommunikationen af virksomhedens Employer Brand.

De virksomheder, der investerer i målrettet kommunikation, oplever typisk en styrket positionering. De får skabt større synlighed, øget genkendelighed og større tiltrækningskraft. Ved at have medarbejderne i fokus og kommunikere de gode historier i tråd med virksomhedens værdigrundlag bliver den målrettede kommunikation en lønsom investering med afkast på flere parametre. 

Flere kvalificerede ansøgninger, lavere personaleomsætning og derigennem en bedre bundlinje er bare nogle få af de mange positive resultater, der typisk følger med.


Employer Brand: Et stærkt konkurrenceparameter

Før i tiden var arbejdsgiverne i højere grad indkøbere af arbejdskraft og ansøgerne var sælgere. Men den skærpede kamp om de rigtige talenter betyder, at kandidaterne stiller flere og større krav til arbejdsgiverne. Dermed byttes rollerne om, således ansøgere i højere grad er blevet indkøbere af attraktive arbejdspladser og virksomhederne er blevet sælgere. Her skal man som virksomhed være særligt opmærksom på, at kandidaterne ikke kun vælger jobfunktioner – de vælger hele arbejdspladsen.

Et stærkt Employer Brand er derfor et vigtigt konkurrenceparameter, og både små og store virksomheder kan opnå store fordele ved at arbejde strategisk med deres Employer Branding.

Strategisk Employer Branding begynder altid indefra og tager udgangspunkt i medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsens kultur, værdier, arbejdsvilkår, interne kommunikation, fysiske omgivelser og det sociale fællesskab m.v. Alle disse interne faktorer danner grundlag for de gode historier, som kan fortælles om arbejdspladsen.

Fem råd

Herunder giver vi dig fem gode råd til, hvordan du forankrer dit Employer Brand såvel internt som ekstern.

1. Sæt klare mål

Indledningsvis skal du sætte en række konkrete mål for, hvad virksomheden skal have ud af at arbejde med Employer Branding. Målene kan eksempelvis tage udgangspunkt i udfordringer med rekruttering, høj personaleomsætning eller lav medarbejdertilfredshed. Målene kan dermed være at tiltrække et bredere og mere kvalificeret ansøgerfelt, fastholde dygtige medarbejdere eller øge medarbejdertilfredsheden.

 2. Definér målgrupperne

Employer Branding har to overordnede målgrupper – en intern og en ekstern. Den interne målgruppe er selvsagt medarbejderne, og den eksterne målgruppe er potentielle medarbejdere. Derfor ligner de to målgrupper oftest hinanden, men der kan være sket et generationsskift siden sidste rekrutteringsrunde, eller måske har virksomheden brug for nye og mere specialiserede kompetencer. Derfor er det en stor fordel at kortlægge og beskrive, hvilke kandidater, man ønsker at rekruttere, og definere kandidaternes kendetegn, behov samt hvor og hvordan man får deres opmærksomhed. 

Her skal det samtidig identificeres, hvad virksomheden tilbyder kandidaterne, og det finder man kun ud af ved at kigge indad.

3. Kig indad

For at etablere et stærkt Employer Brand er det afgørende, at virksomheden kigger indad og identificerer, hvad der gør arbejdspladsen attraktiv. Hvad får medarbejderne til at gå på arbejde? Hvad motiverer og engagerer dem? Hvor oplever de glæde ved arbejdet? Hvilke parametre har særlig betydning for medarbejdertilfredsheden?

Når du har besvaret disse spørgsmål, kan du begynde at udarbejde virksomhedens EVP’er (Employer Value Propositions), som er en række ”statements”, der beskriver virksomhedens styrkepositioner som arbejdsplads. Disse bruges til at definere og konkretisere, hvad virksomheden tilbyder medarbejderne samt, hvad ansøgerne kan forvente af virksomheden. Men EVP’erne bliver kun autentiske og troværdige, hvis de efterleves af virksomheden i hverdagen.

4. Fortæl de gode historier om virksomheden

Både den interne og eksterne positionering af virksomheden som arbejdsplads handler i store træk om at kommunikere og realisere arbejdspladsens EVP’er. Disse kan kommunikeres i form af gode historier om virksomheden som arbejdsplads til både interne og eksterne målgrupper. Ovenstående trin er derfor en forudsætning for, at forankringen af Employer Brandet bliver overbevisende og autentisk. Eksisterende og potentielle medarbejdere skal kunne se, at virksomheden investerer i medarbejderne på flere forskellige parametre, for eksempel i forhold til medarbejderudvikling, det sociale fællesskab, sundhed eller trivsel generelt.

Det er her afgørende, at der løbende identificeres gode historier om arbejdspladsen, der viser virksomheden som et attraktivt sted at være. Det kan handle om gode oplevelser med kunderne, medarbejderarrangementer, interne CSR-aktiviteter, medarbejdercases m.v. Historierne skal kunne sættes i relation til arbejdspladsens EVP’er og vise, hvordan virksomheden udlever sine værdier som arbejdsplads.

5. Skab konsistens

Arbejdspladsens omdømme formes i et dynamisk samspil mellem en lang række interne og eksterne interessenter. For at skabe et stærkt Employer Brand på tværs af organisation, arbejdsmarked og samfund skal der derfor være konsistens i alt, hvad virksomheden siger og gør. I det lys skal man også være opmærksom på, at et stærkt Employer Brand kan styrke virksomhedens generelle omdømme ved at vise, hvordan der investeres i medarbejderne. Samtidig har virksomhedens generelle omdømme stor betydning for, om kandidaterne vælger at søge job hos virksomheden, og om medarbejderne er stolte af at være ansat der.

Kompleks og tværfaglig disciplin

Et Employer Brand er en dynamisk størrelse, som udvikler sig i takt med virksomhedens interne og eksterne virkelighed. Derfor skal du løbende sikre dig, at der er overensstemmelse mellem dine mål, målgrupper og EVP’er samt tilpasse virksomhedens Employer Branding-aktiviteter dertil.

Employer Branding er samtidig en tværfaglig disciplin, som befinder sig i krydsfeltet mellem ledelse, HR og kommunikation, og ovenstående er derfor kun en kort beskrivelse af, hvordan man styrker sit Employer Brand.


Kontakt Peter Hørlüch på ph@kommpress.dk, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan styrke dit Employer Brand.

Læs også:

Engagér din medarbejdere med Employee Advocacy

Ingen interesserer sig for dine tal – og fem andre råd til, hvordan du får medierne til at interessere sig for dit årsregnskab

Knap 200.000 danske virksomheder aflægger regnskab i løbet af de kommende måneder. Det giver ikke alene travlhed hos landets revisorer, men også på de store nyhedsredaktioner, hvor jagten på de mest interessante talhistorier per tradition sættes ind.

Årsregnskabet er derfor en god anledning til at styrke fortællingen om sin virksomhed. Men med mindre man er A.P. Møller Mærsk, Vestas, Novo Nordisk eller en af de andre kæledægger fra C20-indekset, skal der ofte masseres en fortælling ned over de tørre regnskabstal, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at trænge igennem til nyhedsredaktionerne med sin historie.

Og uanset om dit regnskab er godt eller dårligt, og uanset om du foretrækker at gå stille med dørene, er det vigtigere end nogensinde at være proaktiv og kommunikerende om sit årsregnskab. Nyhedsmedierne benytter nemlig i stigende grad softwarerobotter, der kan autogenerere talhistorier på baggrund af de regnskaber, som registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dit regnskab risikerer med andre ord at komme på forsiden, om du vil det eller ej. Derfor er det bedre selv at være afsender, så du nemmere kan styre historien.

Derfor giver KommPress her seks råd til, hvordan du får skabt en interessant regnskabshistorie, der kan trænge igennem til de relevante medier – og som kan skabe værdi for din virksomhed.

1) Ingen interesserer sig i udgangspunktet for dine tal

…de interesserer sig for den historie, du kan fortælle med udgangspunkt i jeres tal. Hvorfor vækster I? Hvad har I investeret i, som gør, at resultatet ikke er helt så godt som sidste år? Hvordan kommer forretning til at udvikle sig de kommende år, og hvordan er det væsentligt for læserne?

2) Aktualitet, aktualitet, aktualitet…

Hvis din regnskabshistorie ikke skal have i bunken af regnskabshistorier, der kan vente til i morgen, skal du forsøge hænge jeres tal op på noget, der sker nu og her. Du har lettere ved at trænge igennem til medierne, hvis din succes i det forgangne år skyldes noget, som medierne interesserer sig lige nu: Corona? Brexit? Det kommende transportforlig? Eller hvad med hjemmeskole?      

3) Tendenser og nye handlemønstre

”Flere og flere danskere gør [indsæt ny og spændende tendens som påvirker din kerneforretning]. Der mærker man hos [indsæt virksomhedsnavn](…)” Og wupti… du har en interessant tendenshistorie, hvor du har en legitim mulighed for at tale om dit kerneprodukt med udgangspunkt i de tal, der sort på hvidt dokumenterer din succes.

4) Jeg startede i mine forældres garage – og se nu her! 

Medierne elsker den gode historie om iværksætteren, der begyndte med at sælge bilen og belåne sit hus og siden hen skabte en succesforretning. Regnskabssæsonen er en god anledning til at gå i arkivet og pudse virksomhedshistorien af. Hvis du ikke allerede har brugt iværksættervinklen til at aktualisere jeres regnskab, så er det måske den vej, du skal gå i år?

5) Ingen interesserer sig for dine tal… med mindre de gør det

Okay, okay… der kan være regnskaber, der er så vilde og imponerende, at det er resultatet, der alene bærer historien. Men selv i disse tilfælde kræver succesen en forklaring, som nok i virkeligheden er mere interessant end tallene i sig selv.

6) Skyerne i horisonten…

Regnskabet kan være en udmærket anledning til at italesætte risikoen for urimelig regulering eller andre politiske initiativer, som gør det svært at drive forretning. Konflikter er interessant stof, men vinklen skal naturligvis også bruges med en vis varsomhed.

Kunne du tænke dig nogle flere indspark til, hvordan du får sat strøm til de historier, der gemmer sig bag din virksomheds tal? Vi står naturligvis altid til rådighed for en uddybende snak og sparring om din kommunikation.

KommPress søger dygtige praktikanter

Hos KommPress skaber vi resultater med vores kunders historier. Har du lyst til at blive en del af Fyns stærkeste team af kommunikatører og journalister? Vi søger praktikanter, der brænder for at arbejde med content, PR, sociale medier og strategisk kommunikation.

Hvem er du?
Du studerer journalistik, kommunikation, sprog eller en anden relevant uddannelse.
Du er nysgerrig og udadvendt. Du har masser af gode ideer, som du glæder dig til at prøve af sammen med os. Du er dygtig til at kommunikere og er klar til at blive endnu bedre. Du har mod på at prøve kræfter med alt fra strategier og interessentanalyser over pressemeddelelser og research til produktion af indhold til sociale medier.

Og så er du en holdspiller, der trives i en yderst dynamisk hverdag, hvor du har mange bolde i luften og er med til at løse opgaver for mange forskellige typer kunder.

Hvem er KommPress?
Vi er Fyns største PR- og kommunikationsbureau. Vi er en blanding af journalister og kommunikatører, der arbejder med PR- og kommunikation for en lang række virksomheder i ind- og udland.   

Vores spidskompetencer er strategisk kommunikation, PR, public affairs, sociale medier, krisehåndtering og contentproduktion i både tekst og billeder. 

Hvorfor os?
Du kommer ikke til at kede dig hos KommPress. Vi forventer nemlig, at du involverer dig og bringer din viden og teorier i spil. Hos KommPress får du lov til at tage ansvar og prøve dig selv af i mange forskellige arbejdssituationer. 

Vi garanterer en spændende, alsidig og travl hverdag med højt tiI loftet, sparring fra dygtige kolleger og et godt socialt fællesskab på kontoret. 

Hvorfor dig?
Hos KommPress betragter vi vores praktikanter som en del af vores bureau - både fagligt og socialt. Du vil være med i stort som småt, og vi forventer, at du byder ind med både holdninger og godt humør. 

Vi vil gerne vide, hvorfor du vil i praktik hos KommPress, så skriv en ansøgning med alle de detaljer, der gør, at du skiller dig positivt ud. Send din ansøgning til job@kommpress.dk.

Har du spørgsmål, så kontakt seniorrådgiver Sofie Andersen på sa@kommpress.dk. Du er også velkommen til at kontakte Sofie på telefon 20620012, hvis du har nogle spørgsmål. 

Her er 5 nytårsforsætter for din kommunikation i 2021

Det er den tid på året igen. Pebernødderne, gløggen og andestegen er blevet skyllet ned med en cocktail af dårlig samvittighed og nytårstømmermænd, og mange af os har sikkert givet os selv mentalt håndslag på, at NU skal der gøres op med de dårlige vaner og den forsømte kommunikation. 

Og selvom det ikke er sikkert, du kan holde fast i at gå de der 10.000 skridt om dagen, eller fortsat holde dig fra din torsdags-G & T, når januar er blevet til februar, kan de berygtede nytårsforsætter ikke desto mindre være en sund motivationsøvelse.

Det gælder også den kommunikation, man dagligt bedriver i sin virksomhed eller organisation. Også her kan vi alle passende benytte nytårsforsætterne som en anledning til at gøre op med de dårlige vaner.

Her følger 5 bud på kommunikative nytårsforsætter, som skulle være nogenlunde nemme at gå til:

1. Undervurdér ikke din læser

At tale ned til læseren af din tekst er en kommunikativ dødssynd – men det kan være svært at efterleve i praksis af frygt for, at budskabet bliver misforstået eller sløret. Men husk det nu: Din læser kan godt afkode en tekst, så du behøver ikke skære alting ud i pap. Ligesom du også gerne må være ret nørdet og snæver i din kommunikation så længe, det fanger din målgruppes opmærksomhed. Sidstnævnte er én af KommPress’ kunder, Hjernø Værktøjsfabrik, et meget godt eksempel på: 

www.hjerno.com

2. Mål din kommunikation

Der var engang, hvor det at måle på effekten af ens kommunikation var begrænset til at måle på annonceværdien af ens PR-omtaler, eller få lavet en nulpunktsanalyse af ens omdømme. De tider er for længst passé. Takket være digitaliseringen og ikke mindst fremkomsten af sociale medier, har det aldrig været nemmere at trække data på effekten af din kommunikation. Du kan forholdsvist nemt hive alskens data ud fra både LinkedIn og Facebook. Ligesom du via Google Analytics og tilsvarende løsninger gratis kan logge besøgsstatistik og antal henvisninger fra sociale medier osv. fra dit website. For slet ikke at tale om de muligheder, der ligger i Google Ads, retargeting og sponsorerede opslag på sociale medier. Så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang. Det kan godt virke uoverskueligt, men som med alt andet, gør øvelse mester. Begynd eksempelvis med at udvælge nogle få ting, I vil måle på. 

Du kan finde inspiration i dette LinkedIn-værktøj, som vi har udviklet hos KommPress, og som kan gøre dig klogere på udviklingen i antal følgere, rækkevidden af dine opslag og meget mere: 

Nyt værktøj: Få overblik over dine LinkedIn-data

“Takket være digitaliseringen og ikke mindst fremkomsten af sociale medier, har det aldrig været nemmere at trække data på effekten af din kommunikation”

3. Sæt strøm til din kommunikation – en enlig svale (blogindlæg) gør ingen sommer

Vi lever i en tid, hvor vi konstant og i alle aspekter af vores liv bliver overdynget med kommunikation. Derfor er repetition vigtigere end nogensinde. Gentager du ikke dit budskab nok gange, drukner det i den konstante syndflod af kommunikation. Af samme årsag er det ikke nok bare at udarbejde et enkelt blogindlæg til din hjemmeside eller oprette en LinkedIn-profil og smide lidt indhold derop en gang hver tredje måned – du er nødt til at være konsistent og vedholdende. Tænk i økosystemer frem for enkeltstående indsatser: En historie kan ofte både bruges i en PR-sammenhæng, som content på jeres website, som opslag på sociale kanaler og som en nyhed i en nyhedsbrev, hvis man lige sørger for at variere indhold og budskaber en smule. Læg en plan fra begyndelsen, så du får den maksimale effekt ud af dine gode historier – ellers drukner de hurtigt i mængden. 

Læs i øvrigt dette blogindlæg om de muligheder, der ligger i at outsource ens kommunikation til en ekstern partner: 

Derfor kan der være god forretning i at outsource din kommunikation

4. Få nu koblet din kommunikation med din forretning

Det kan lyde banalt, men stopper du nogensinde op og overvejer, om dine kommunikationskanaler og -indsatser er afstemt med din forretningsstrategi? Det er selvfølgelig fint at have en Facebook-profil, men det giver måske ikke så meget mening, hvis du er en B2B-virksomhed, der udelukkende sælger metalprofiler til bilindustrien. Ligesom det rent forretningsstrategisk nok heller ikke giver mening at blive ved med at forsøge at blive omtalt i Københavneravisen Berlingske Business, hvis dine kunder befinder sig i Jylland, og i højere grad får deres daglige nyhedsstrøm fra lokalaviser og fagblade. 

Så bank på hos ledelsen og tag en snak om, hvad formålet med jeres kommunikation egentlig er. Skal I sælge flere produkter? Eller skal I bruge kommunikationen til at rekruttere flere medarbejdere? Lav hellere end gerne en kommunikationsstrategi, der opsummerer f.eks. kernefortælling, kommunikationsmål og målgrupper.

Læs mere om, hvordan KommPress arbejder med strategisk kommunikation her: 

KommPress: Strategisk kommunikation

“Bank på hos ledelsen og tag en snak om, hvad formålet med jeres kommunikation egentlig er”

5. Show it, don’t tell it

Det måske mest fortærskede kommunikationsråd af dem alle, men ikke desto mindre måske det vigtigste. Du behøver ikke skære ud i pap, at din virksomhed er veldreven og fyldt med dygtige medarbejdere (jf. nytårsforsæt 1 ovenfor). Det er med budskaber som med julemaden: Ingen ønsker at få dem stoppet ned i halsen. Vis det i stedet med dine gode historier, og lad dem tale for sig selv – uanset om det er på din hjemmeside, i dit nyhedsbrev eller på dine sociale medier. 

Sidstnævnte er én af KommPress’ kunder, den hollandske cykelproducent Gazelle, et meget godt eksempel på: Facebook.com/GazelleDanmark

Og husk: Der er ingen skam i at genopfriske sine nytårsforsætter igen 1. januar 2022.

Derfor kan der være en god forretning i outsourcing af kommunikation

Danmark og resten af verden er så småt i bevægelse igen. Virksomheder og institutioner er på vej mod en normalisering efter Covid-19 stort set satte landet på pause. 
Det betyder også, at mange virksomheder igen har fokus rettet mod at skaffe nye kunder og ændre holdninger og adfærd hos interessenter. Det er her outsourcing af kommunikation kan komme ind i billedet.

Verden har ændret sig, og lige nu forsøger flertallet at finde deres ben og budskaber i denne nye virkelighed. Det betyder med største sandsynlighed, at der ligesom efter finanskrisen i 2008 vil være en øget kamp om kunderne. Virksomheder og organisationer må forvente en hårdere konkurrence om kundernes opmærksomhed.

Det betyder også, at din virksomheds ‘why’, dvs. jeres kernefortælling, aldrig har været vigtigere. Det er nu, du skal vise forbrugerne, hvorfor de skal vælge din virksomhed eller dit brand frem for andre.

Outsourcing af kommunikation sikrer dig maksimal fleksibilitet 

Det skaber for mange et klassisk paradoks. På den ene side skaber krisen et helt nødvendigt fokus på omkostninger. Det er naturligt, at man forsøger at gøre ”skaden op” og kigger ind i, hvor der er muligheder for at skære til. 
Samtidig kræver den øgede konkurrencesituation og behovet for at skabe ny omsætning, at man investerer i salgsfremmende aktiviteter. Det kan f.eks. være marketingaktiviteter og kommunikations- og PR-ydelser. 

En måde at håndtere den udfordring på er at outsource hele eller dele af dine kommunikationsopgaver til et bureau, som kan supportere dig og løfte opmærksomheden om virksomheden.

Her er fire grunde til, at outsourcing af kommunikation er en god idé:

1. Flere kompetencer for pengene – at outsource din kommunikation er omkostningseffektivt 

Outsourcing af din kommunikation giver hos KommPress adgang til et helt hus af kommunikationseksperter til en fast pris. Hvis du outsourcer din kommunikation, får du mulighed for at trække på kompetencer indenfor for en lang række discipliner. Det inkluderer bl.a. content- og videoproduktion, PR- og presseopgaver, intern kommunikation, krisekommunikation, udvikling af strategi og kernefortælling, markedsanalyser og meget andet.

2. Mere fokus på jeres ‘why’

I mange tilfælde arbejder et kommunikations- og marketingteam sig så langt ned i virksomhedens ‘how’ (hvad I laver), at fokus på virksomhedens ‘why’ (hvorfor virksomheden eksisterer) mindskes. Og det er især en udfordring i denne tid, hvor det ikke er nok at lave business as usual. I stedet kan du ved hjælp af outsourcing få et bureau til at udvikle jeres strategi. Du kan også lade bureauet gøre noget af benarbejdet på daglige opgaver, så dit team selv kan udvikle en effektiv strategi.

3. Få et perspektiv udefra og ind.

Når man har arbejdet længe med noget, er det svært at være objektiv og se sine budskaber udefra. Ved opstart af et samarbejde med et bureau, der endnu ikke kender jeres virksomheden i dybden, kan du få feedback på dine budskaber. Derved kan budskaber justeres, så din virksomhed kommunikerer mest effektivt til modtagerne. Bureauet har også adgang og kendskab til de rigtige softwareløsninger, der kan hjælpe med at monitorere dit brand og virksomhed. Det betyder, at I kan udvikle effektive indsatser, der gør en forskel for virksomheden.

4. Bedre balance for virksomhedens medarbejdere

Ved at outsource kommunikationen, kan medarbejderne få mere plads til at fokusere på det som de er bedst til i jobbet. Derudover kan outsourcing være med til at øge din agilitet og effektivitet. Bureauer har en bred vifte af ressourcer ved hånden, så de kan sikre at dit arbejde bliver gjort.

Generelt kan outsourcing af kommunikationsopgaver til et bureau være med til at sikre den ekspertise, som er med til at muliggøre gode resultater og ROI for din virksomhed. Kunne du tænke dig at høre mere om, hvilken forskel vi kan gøre for din virksomhed, så kontakt os på kontakt@kommpress.dk. Du kan også læse mere her om de ydelser, vi tilbyder.

Derfor skal du kommunikere om dit årsregnskab

I løbet af foråret afleverer mange virksomheder deres årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, og mange gange finder regnskaber også vej til medierne.

Under alle omstændigheder er regnskabet tilgængeligt online for alle med interesse, og det er derfor en god idé at være proaktiv og selv være med til at fortælle historien om virksomhedens regnskab.

Et godt årsregnskab er med til at bidrage positivt til virksomhedens omdømme. Det sender gode signaler til samarbejdspartnere, kunder og presse om en sund og velfungerende virksomhed. Hvis regnskabet er mindre godt, er det mindst lige så vigtigt at fortælle og forklare, hvilke årsager der ligger bag tallene.

Hvis regnskabet er godt, kan proaktiv kommunikation skabe stolthed. Er regnskabet ikke godt, kan de ord, som ledelsen sætter på regnskabet, skabe tryghed om situationen.

Her er tre grunde til at kommunikere proaktivt om virksomhedens årsregnskab:

1. Få omtale af virksomheden i medierne

Hvordan det går for landets virksomheder, er altid et relevant emne for medierne – og det bliver det i særdeleshed også på bagkant af Covid-19. Erfaringer viser, at der i løbet af foråret er mange artikler i de danske dagblade, som handler om virksomhedernes regnskab. Interessen fra medierne repræsenterer således også en mulighed for virksomhederne. En relevant og proaktiv kommunikation af jeres årsregnskab kan være en oplagt anledning til at opnå medieomtale.

Tallene i regnskabet fortæller kun én side af historien om året, der er gået. De giver ikke indblik i, hvorfor tallene er, som de er. Derfor kan det være en stor fordel selv at kommunikere historien om årsregnskabet til medierne, så I kan være med til at formidle de rette vinkler og budskaber.  

2. Få fortalt historien rundt om tallene

Kommer I ud med et godt årsregnskab, kan historien om, hvorfor det er gået godt, være med til at bidrage positivt til virksomhedens omdømme. Det sender gode signaler om virksomhedens situation til samarbejdspartnere, medarbejdere og kunder. Er regnskabet mindre godt, får I i stedet mulighed for at fortælle og forklare, hvorfor regnskabet er endt, som det er.

I kan eksempelvis fortælle, hvordan nye markeder eller produkter og udviklinger har givet virksomheden et positivt skub. Det kan i mange tilfælde også være en mulighed for at tydeliggøre, at virksomheden bidrager positivt til lokalområdet. I kan også fortælle, hvis investeringer, strategiske satsninger eller andre forventelige faktorer, der skal gavne virksomheden på sigt, har påvirket årets regnskab.

Med andre ord har I mulighed for at skabe omtale af virksomheden, som ikke alene handler om bundlinjens tal, men hvorfor det er gået, som det er, og hvad det betyder for virksomhedens udvikling.  

3. Styrk din interne kommunikation

Den eksterne kommunikation af dit årsregnskab kan også have en positiv effekt internt i organisationen. Du bør naturligvis altid kommunikere internt om emnet, men den eksterne kommunikation om dit årsregnskab kan samtidig have en god effekt internt i virksomheden.
Det kan f.eks. være når medarbejdere tillige med den interne kommunikation bliver bekræftet i vinkler og budskaber, som dermed er med til at styrke gennemslagskraften i kommunikationen og fortællingen om virksomhedens regnskab i mere end bare tal. 

Hvis regnskabet er godt, kan proaktiv kommunikation skabe stolthed. Er regnskabet ikke godt, kan de ord, som ledelsen sætter på regnskabet, skabe tryghed om situationen. På den måde er autokommunikation -virksomhedens egen eksterne kommunikation til sig selv - en mulig gevinst ved god kommunikation omkring årsregnskabet.

Brug for hjælp til at sætte ord på dit årsregnskab?

Vil du gerne fortælle omverdenen om dit årsregnskab? Og vil du gerne have sparring på vinkling, og hvordan historien skal fortælles på dine forskellige kanaler? Så drikker vi gerne en kop kaffe (også virtuelt) og taler om, hvordan vi sammen kan optimere din virksomheds kommunikation omkring årsregnskabet.

Læs mere i samme serie:

Årsregnskaber er mere end blot tal