Bliv praktikant hos KommPress
KommPress søger dygtige
praktikanter til efteråret 2023
Hos KommPress skaber vi resultater med vores kunders historier. Har du lyst til at blive en del af vores team af kommunikatører og journalister? Vi søger praktikanter, der brænder for at arbejde med storytelling, PR, sociale medier, contentproduktion og strategisk kommunikation.
Hvem er du?
Du studerer journalistik, kommunikation, IVK, sprog eller en anden relevant uddannelse.
Du er nysgerrig og udadvendt. Du har masser af gode idéer, som du glæder dig til at prøve af sammen med os. Du er dygtig til at kommunikere og er klar til at blive endnu bedre. Du har mod på at prøve kræfter med alt fra strategier og videoproduktion over pressemeddelelser og research til produktion af indhold til sociale medier.
Og så er du en holdspiller, der trives i en yderst dynamisk hverdag, hvor du har mange bolde i luften og er med til at løse opgaver for mange forskellige typer kunder i både B2B- og B2C-segmentet.
Lærke (fra venstre), Marcus, Benjamin og Diana var i praktik hos os i efteråret 2022.
Hvem er KommPress?
Vi er et PR- og kommunikationsbureau bestående af en blanding af journalister og kommunikatører, der arbejder med PR og kommunikation for en lang række virksomheder i ind- og udland.
Vores spidskompetencer er strategisk kommunikation, PR, public affairs, sociale medier, krisehåndtering og contentproduktion i både tekst og levende billeder i form af journalistiske videoer.
Hvorfor os?
Du kommer ikke til at kede dig hos KommPress! Vi forventer nemlig, at du involverer dig og bringer din viden og teorier i spil. Hos os får du lov til at tage ansvar og prøve dig selv af i mange forskellige arbejdssituationer. Vi søger også for at klæde dig på til at arbejde hos os med interne workshop, oplæring i relevante systemer, sociale medier, PR og videoproduktion.
Vi garanterer en spændende, alsidig og travl hverdag med højt tiI loftet, sparring fra dygtige kolleger og et godt socialt fællesskab på kontoret.
Hvorfor dig?
Hos KommPress betragter vi vores praktikanter som en del af vores bureau – både fagligt og socialt. Du vil være med i stort som småt, og vi forventer, at du byder ind med både holdninger og godt humør.
Send din ansøgning til KommPress på job@kommpress.dk og skriv ”Praktik” i emnefeltet. Du er også velkommen til at kontakte seniorrådgiver Morten Lund på telefon 25362425 eller Jonas Brammer på 51563397, hvis du har nogle spørgsmål.
Vi hjælper med at skabe resultater med dine historier på websites, nyhedsbreve og SoMe.
Vi hjælper dig med at lande i toppen af Googles søgeresultater med video.
Vi hjælper dig med at få politisk indflydelse gennem synlighed i udvalgte fora.