INDLÆG AF MORTEN OESTERMANN / linkedin.com/mortenoestermann


For nogle virksomheder er offentliggørelse af årsregnskabet en formalitet, der skal overstås i stilhed. Men det er synd, fordi årsregnskabet aktivt kan bruges til at skabe et ønskeligt fokus omkring virksomheden.

Et godt årsregnskab er med til at bidrage positivt til virksomhedens omdømme. Det sender gode signaler til samarbejdspartnere, kunder og presse om en sund og velfungerende virksomhed. Men også internt er det tryghedsskabende at vide, at man er del af en virksomhed, hvor det går godt.

Årsregnskabet kan være en kilde til stolthed. Man vil gerne fortælle venner og familie, at man har sin andel af et godt resultat i virksomheden. På den måde er autokommunikation – virksomhedens egen eksterne kommunikation til sig selv - en mulig gevinst ved god kommunikation omkring årsregnskabet.

Men et årsregnskab er også en gylden mulighed for at komme i pressen med de budskaber, din virksomhed ønsker alle andre skal kende. Her er det er ikke kun tal, det handler om, men også hvorfor det går godt, eventuelle nye, spændende produkter og udviklinger, som bidrager positivt. Det er måske også en tydeliggørelse af, at virksomheden bidrager positivt til lokalområdet.

Det er ikke kun tal, det handler om, men også hvorfor det går godt, eventuelle nye, spændende produkter og udviklinger, som bidrager positivt.
— Morten Oestermann

Tag styringen før journalisten.
Det er naturligvis en mulighed ikke at kommunikere proaktivt omkring regnskabet, men din virksomhed risikerer, at journalister eller andre alligevel på egen hånd finder regnskabet – og så er kommunikationen og budskaberne op til journalisten. Med andre ord har du altså ingen indflydelse på, hvordan virksomheden bliver fremstillet – og når først den dårlige historie er ude, er det meget svært at få den vendt til noget positivt.

På den måde er det klart at foretrække, at din virksomhed selv griber taktstokken og sætter dagsordenen for, hvordan årsregnskabet skal læses – om så regnskabet er negativt eller positivt. Er årsregnskabet negativt, er der måske gode grunde til det. Og så er det dem, der helst skal fylde hos pressen.

Hos KommPress har vi bred erfaring med kommunikation omkring årsregnskaber for en lang række virksomheder. Det er både helt store og mindre virksomheder. Med flere journalister ansat har vi gode kontakter hos pressen og kender dens arbejdsgange. 

Tag et kig på vores website og tag kontakt. Så drikker vi gerne en helt og aldeles uforpligtende kop kaffe og taler om, hvordan vi sammen kan optimere din virksomheds kommunikation omkring årsregnskabet.