Bygma er den største danskejede leverandør af byggematerialer, og virksomheden arbejder løbende på at øge sin kendskabsgrad. Det sker blandt andet gennem et sponsorat af det danske herrehåndboldlandshold.

Sammen med vores søsterselskab, Nørgård Mikkelsen, samarbejder KommPress med Bygma om at koble den store interesse for håndboldherrerne til Bygma gennem forskellige, kreative projekter. Kendskab er dog ikke eneste formål. Det er også synliggørelse af Bygmas værdier.

Carsten Lektonen er journalist og seniorrådgiver hos KommPress og arbejder med løbende at synliggøre Bygma og Bygmas værdier gennem både presseindsatser og en række små videoklip, som involverer håndboldherrerne.

- En af opgaverne er naturligvis eksponering og kendskab. Men det er ikke alt. Vi arbejder samtidig med at omsætte Bygmas værdier som virksomhed og gøre dem relevante i forhold til håndboldherrerne, så de bliver tydeliggjorte og sat i spil over for modtagerne. Helt konkret arbejder vi med at lade håndboldherrerne italesætte Bygmas værdier, eksempelvis ’Respekt for detaljen’, ’Respekt for håndværket’, ’Respekt for teamet’ og ’Ikke for amatører’. Det er værdier, som også går igen i en professionel håndboldverden.

To verdener, der mødes
Der kan virke meget langt fra stiksave og granitsten til verdenseliten i håndbold, men der er faktisk flere muligheder for at kombinere de to verdener.

- Vi vil gerne smelte de to verdener sammen på en underholdende måde og skabe reel værdi for modtagerne. Helt konkret har vi lavet en række små film, hvor håndboldspillerne eksempelvis skal forklare, hvad en række værktøjer er. Det er ret ukendte former for værktøj, som spillerne ikke kender, og det kommer der nogle underholdende resultater ud af. Samtidig giver formen os mulighed for at spørge fans og følgere om hjælp på de sociale medier og sprede budskaberne på den måde. Men vi er undertiden også ’fluen på væggen’, når vi f.eks. laver reportage fra forberedelserne før en kamp, filmer indløbet på banen og følger de små, stolte drenge, der følger med spillerne ind før kamp – eller når vi er med til teambuilding, hvor spillerne laver grillmad sammen med nogle af Bygmas kunder og leverandører.

Tilfredshed hos Bygma
Hos Bygma er markedschef Erik Yde glad for samarbejdet med KommPress og Nørgård Mikkelsen.

- Vi har et stærkt samarbejde med folk fra både Bygma, KommPress og Nørgård Mikkelsen på mange områder. Et af samarbejdets store omdrejningspunkter er vores Bygma Gym, som er en container, der er bygget om til et træningscenter. Her kan spillerne træne ved brug af isoleringsruller, cementsække og meget andet. Det har vist sig at være et fantastisk koncept, hvor vi formår at koble håndbolden til håndværkernes verden igennem inspiration, involvering og gensidig respekt.

- Vi har også lavet et sjovt arrangement, hvor spillerne bliver udfordret i at bruge en kran til at flytte forskellige ting. Det er netop ikke for amatører. Samtidig fik vi også spillerne til at forklare forskellige udtryk fra håndværkernes verden, ligesom vi fik en række håndværkere til at forklare udtryk fra håndboldens verden – lige fra ’Chokoladehøjde’ til ’Isse’ og ’Tage pomfritter med’. Det er underholdende, men samtidig med respekt for hinandens verden.

Kontakt Carsten Lektonen, hvis du vil høre mere: 
cl@kommpress.dk / 2972 0150

Herunder kan du se eksempler på noget af det content, som KommPress har produceret for Bygma:

Matias Larsen-indløb

Bygma Reportage: Teambuilding

Bygma Gym

Respekt for håndværket m. Henrik Toft Hansen

Gæt er værktøj med Møllegaard og Damgaard

Håndboldspiller vs håndværker