Sommerferien ligger lige for døren, og for nogle er ferien allerede begyndt. Derfor sker det ofte, at virksomhedernes sociale medier ligger øde i ferieugerne. Men det er måske netop i disse uger, at dine kunder har tid til at surfe på de sociale medier. Samtidig kan det være netop i sommerferien, der opstår uforudsete begivenheder, som kan udvikle sig til en shitstorm på de sociale medier.

Derfor får du her et par råd til, hvordan du gør dine sociale medier ferieklar.

Planlæg

På Facebook og andre sociale medier kan du nemt planlægge dit indhold, så der automatisk udsendes opslag, når du er på ferie. F.eks. kan du, når du starter på en facebookopdatering, klikke på en pil nederst til højre, som det ses på billedet herunder:

Facebook-Screenshot.jpg
 

Og når du vil have et overblik over dine planlagte opslag, skal du blot klikke på ’Opslag’ i menuen til venstre.

Hvis din virksomhed er på Instagram, kan du bruge ScheduGram eller Latergramme, som er planlægningsværktøjer, der er skræddersyet til Instagram.

Det er endnu ikke muligt at planlægge sit indhold direkte på LinkedIn. Til gengæld kan du via et tredjepartsværktøj som f.eks. Buffer eller Hootsuite planlægge dit indhold på både LinkedIn og andre sociale medier på én gang.

Facebook, når du er på farten

Hvis det bliver relevant at tjekke facebooksiden i din ferie, kan du bruge Facebooks egen Sideadministratorapp. Via appen kan du blandt andet få et overblik over andres opslag på din side, se dine planlagte opslag, booste opslag og administrere sidens managers.

Kriseberedskab

Kriser kan hurtigt tage fart på de sociale medier, og det kan ske i din ferie såvel som på alle andre tidspunkter i løbet af året. Derfor er det vigtigt at have et kriseberedskab, som besvarer følgende spørgsmål:

  • Hvem har ansvaret for at overvåge de sociale medier i ferien? (Facebook sover aldrig)
  • Hvem svarer på kommentarer og privatbeskeder på facebooksiden?
  • Hvilke typer af henvendelser skal vi reagere på? (Det er en stor fordel at foregribe potentielle kritiske spørgsmål med en Q&A)
  • Hvornår skal en henvendelsen "videre i systemet"?

Læs også vores blog om, hvad du gør, når shitstormen rammer.

 Øjeblikkelige svar på Facebook

Når dine kunder kontakter dig via privatbeskeder på Facebook, kan funktionen ’Øjeblikkelige svar’ være en stor hjælp. Funktionen sender et øjeblikkeligt svar, der automatisk sendes til personer, som kontakter virksomhedens facebookside via privatbeskeder. Med ’Øjeblikkelige svar’ kan du f.eks. informere om længere svartider og linke til andre kontaktkanaler eller en FAQ.

Se Facebooks egen vejledning til ’Øjeblikkelige svar’ her.

Overvåg dine sociale medier via mail

Hvis du har behov for at følge med i dine sociale medier, mens du er på farten, findes der flere værktøjer, som giver dig et overblik via mail. F.eks. Perch, som dagligt eller ugentligt samler et overblik over dine seneste opdateringer fra Facebook, Instagram, Twitter eller Google+.

Der er også muligt at oprette en ”Watchlist”, hvor du kan følge sociale medieaktiviteter for dine konkurrenter eller samarbejdspartnere.

Vi kan hjælpe

KommPress tilbyder både opsætning og drift af Facebook, LinkedIn og Instagram samt rådgivning om effektiv brug af de forskellige sociale medier og kriseberedskab for hele din virksomhed.

Få et overblik over vores øvrige kompetencer her.


MS.jpg

KONTAKT

Sofie Vejlmark Andersen
sa@kommpress.dk / +45 2062 0012