Derfor skal danske SMV'er kommunikere om bæredygtighed

5. marts 2020
|
6 min.
Del på:
Twitter
Facebook
Facebook

Vi mærker det efterhånden mere og mere i vores hverdag. Vi sorterer vores affald, vi finder alternativer til flyrejsen, vi genbruger tøj og nogle spiser mindre kød. Vi ser og hører helt sikkert om det i nyhedsmedierne og på sociale medier. Selv dronningen fremhævede det i sin nytårstale. Klimaet er på alles læber, og bæredygtige valg er en uundgåelig del af vores fremtid. Dette gælder også - og måske især - for erhvervslivet. Bæredygtighed er blevet mainstream og et centralt konkurrenceparameter for alle danske virksomheder – også for de mange danske SMV’er.

Rettidig klima-omhu er god forretning - også for SMV’er

En stor del af årsagen til ændringen er et banebrydende skifte i den offentlige opinion på tværs af både politiske skel og landegrænser. Greta Thunberg og store samlinger af klimademonstranter sætter sig på dagsordenen, politikerne er gået i handlings-mode, og de tunge investorer melder sig på banen i en hidtil uset hast. 

Bæredygtighed er blevet mainstream og et centralt konkurrenceparameter for alle danske virksomheder. Derfor er det afgørende, at de danske SMV'er også kommer i gang med at forholde sig aktivt til emnet. Mange er allerede godt i gang, og gør man det klogt, gavner det ikke kun klimaet og samfundet, men også virksomhedens synlighed, omdømme og bundlinje. 

Flere undersøgelser og forbrugertrends peger da også imod, at de virksomheder, som ikke aktivt arbejder med og kommunikerer deres bæredygtige initiativer, på sigt vil blive fravalgt af både forbrugere, investorer og kommende medarbejdere. En undersøgelse fra 2017 fra Landbrug & Fødevarer viser, at mere end halvdelen af forbrugerne udvælger varer ud fra bæredygtighedskriterier, når de fylder indkøbskurven. Og tendensen har kun været stigende. Dansk Industris direktør, Lars Sandahl Sørensen, påpegede derfor også, at det er umuligt for de danske virksomheder at ignorere den grønne dagsorden . The business of business is no longer business, og i fremtiden vil vækst og profit uløseligt hænge sammen med synligt samfundsansvar.

Bæredygtighed er altså ikke bare en forbigående trend. Det er et paradigmeskifte og den virkelighed, vi alle sammen kommer til at forholde os til nu - og i fremtiden. Det er således en forudsætning for de store klimaambitioners realisering, at det brede erhvervsliv omstiller sig og bidrager. 

Verdensmålene har stort forretningspotentiale

Bæredygtighed som begreb og koncept kan dog let virke abstrakt for en virksomhed at arbejde strategisk med. Det kan være svært at identificere, hvor man allerede har gjort - og hvor man gerne vil gøre en forskel med sin virksomhed. Der er ingen givne svar eller modeller, som virksomhederne kan skrive sig ind i, og dette kan nemt vokse sig til en for stor udfordring for SMV’er, som typisk har færre ressourcer til indsatsen end de store koncerner. Her kan brugen af FN’s 17 Verdensmål være et værdifuldt værktøj til at komme godt i gang. 

De 17 mål har 169 delmål, der henvender sig til alle typer af erhvervssektorer, og har bud på næsten alle typer af bæredygtige forbedringer. Bæredygtighed er nemlig ikke kun klima og grøn omstilling, men også ligestilling, uddannelse, frivillighed, teknologiske forbedringer og 164 andre ting. Verdensmålene er derfor en spiseseddel af muligheder, der gør det muligt at arbejde med bæredygtighed i sin virksomhed, og det er hverken svært eller dyrt at komme i gang.  

Gør bæredygtighed til en del af fortællingen 

Når en virksomhed først har besluttet, at den ønsker at arbejde aktivt med bæredygtighed og verdensmålene, så opstår den næste barriere ofte: Spørgsmålet om, hvordan man kommer i gang, og hvordan man integrerer det i virksomhedens fortælling? Og hvornår virker det? Det kan virke som en uoverskuelig proces, og det bliver derfor ofte en stopklods. Men sådan behøver det ikke at være. 

Hvor bæredygtighed og FN's 17 verdensmål måske ofte er en fjern og uhåndterlig størrelse for mange, så behøver det faktisk ikke at være det. Den tilgang, vi har derhjemme, til en bæredygtig omstilling kan med fordel også anvendes hos virksomheden. Ét skridt ad gangen skaber på sigt en større forandring. Det vigtigste er at gå i gang og at huske, at det er en proces – for jeres virksomhed og for resten af verden. Man begynder et sted og lærer og tilpasser sig undervejs. 

Sådan gør du:

Til en start handler det derfor om at blive skarp på, hvor virksomheden har kompetencer, der kan bringes i spil. Hvor gør I allerede noget, og hvor vil I gerne gøre mere? Fremfor at arbejde med alle verdensmålene, så udvælg i stedet et par verdensmål, som virksomheden kan identificere sig med, og som virksomheden kan/bør forbedre sig indenfor – og som tager afsæt i forretningsmålene.

Når man så er kommet i gang med den proces, bliver kommunikation et vigtig parameter. En virksomhed har behov for synlighed i forhold til, hvordan man arbejder med verdensmålene, sådan at kunder og nye samarbejdspartnere kan differentiere den fra konkurrenterne. Endelig skal man så i gang med at vise, at man kan praktisere, dokumentere og udvikle sit samfundsansvar. Og gør man det, er der mange point at hente. Både i forhold til fremtidens kunder, investorer, jobsøgere og medier. Bæredygtighed er blevet en forudsætning for at drive forretning. Kunder, leverandører og samarbejdspartnere måler i stigende grad på, om din virksomhed agerer ansvarligt.

Bæredygtighed og FN’s verdensmål er en kommunikativ gavebod med masser af potentiale for danske SMV’er. Derfor er det bare med at komme i gang, inden toget forlader perronen. Det er hverken svært eller dyrt. 

Ulrik-Schøsler.png

Chef for Strategi & Public Affairs
Ulrik Schøsler
us@kommpress.dk
+45 3012 1595

Læs mere i samme serie:

Fremtidens udfordringer for SMV'er

9. juli 2021
SEO trin for trin: Guide til at komme højere op i søgemaskinen

SEO eller Search Engine Optimization, som det hedder, kan være et simpelt værktøj til at gøre dit brand mere synligt på Google. Er du en af dem, der anser SEO som en kompliceret brandpositioneringsdisciplin, der kun er for SEO-specialister med både uddannelse og arbejdsmæssig erfaring, så læs med her og bliv klogere på, hvordan du […]

LÆS MERE
25. juni 2021
Gør dine sociale medier klar til sommerferien

Sommerferien har været planlagt i mange måneder i langt de fleste virksomheder. Men har I også lavet en plan for jeres sociale medier? For hvad sker der, når kommunikationsmedarbejderen, SoMe-manageren eller sekretæren holder ferie i juli?  Det er en klassisk fejl, at de sociale medier går på standby, når kontoret lukker eller kun har få […]

LÆS MERE
27. april 2021
Har din virksomhed en relevant samfundsdagsorden?

Både offentlige og private virksomheder er i stigende grad opmærksomme på, at de agerer i en politisk virkelighed, hvor rammevilkår, regulering og offentlig opinion er afgørende for, om man lykkes som forretning, eller om man som offentlig organisation fremstår tillidsvækkende. Når man koger det hele ned, så handler det om legitimitet og omdømme. Har du […]

LÆS MERE
22. april 2021
Tre ting organisationer uden en kernefortælling lider under

Kampen om opmærksomhed bliver hele tiden hårdere, og det stiller store krav til kommunikationen fra de virksomheder og organisationer, der ønsker at nå de vigtigste målgrupper. For at trænge igennem med relevant og værdiskabende kommunikationen er det helt afgørende, at den tager afsæt i rigtige budskaber – budskaber der samler din virksomhed internt om jeres […]

LÆS MERE
Kontakt@kommpress.dk7930 1131
job@kommpress.dk

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram