Det, du gør nu, vil definere din organisation i fremtiden

Omdømmet hos virksomheder og organisationer står for skud, når Danmark og resten af verden befinder sig i denne helt ekstraordinære situation. 

De midler, stater i hele verden tager i brug for at begrænse, forsinke og inddæmme smitten af coronapandemien, er ikke set tidligere ved lignende i virusudbrud. Nedlukningen betyder, at krisen også bliver et problem for økonomien, virksomhedernes overlevelse og i sidste ende beskæftigelsen. Dertil kommer, at opmærksomheden, på hvordan situationen håndteres, er stor. Overalt er der debat og diskussion om de beslutninger, der bliver truffet af virksomheder, organisationer og myndigheder. Det sker, både fordi der er mere tid, og fordi smitten er det eneste, vi taler om.

Vi forstår fremtiden med fortiden
Når en 100-års begivenhed som coronakrisen rammer, skifter behov fra dag til anden. Pludseligt er håndsprit og toiletpapir de mest essentielle forbrugsvarer i husstanden. På samme måde er efterspørgslen på teknologiske kommunikationsredskaber steget voldsomt, så det er muligt at holde møder og koordinere på forskellige adresser i realtid. I privatsfæren er vi trådt et trin ned af Maslows behovspyramide, og i forretningsverdenen er digitalisering ikke længere bare noget, vi går og snakker om.

Men hvordan skal vi begribe, hvad der sker, og hvad det kommer til at betyde for fremtiden? En mulighed er at bruge den mest naturlige psykologiske mekanisme, der findes – ligner det her noget, vi har set før? En måde at forstå situationen på er ved at mindes, da Danmark lukkede ned og stillede om efter d. 9. april 1940. Med den tyske besættelse blev hverdagen aldrig den samme for mennesker og virksomheder i Danmark. Det gode spørgsmål er, hvordan vi kan bruge de mange erfaringer, fortællinger og pointer, der blev skabt dengang til at forstå nutiden og forberede os på fremtiden. Når vi ser tilbage, hvem var så vindere og tabere, hvad mistede vi, og hvad blev vi tvunget til at udvikle?

Pas på med de rationelle beslutninger
Fjenden i krigen mod coronavirus (som Frankrigs præsident, Emanuel Macron, kalder det) er tydelig. Det er egoisterne. Det er dem, der hamstrer og forsøger at slå en god mønt af situationen. Det er de virksomheder, der fyrer deres medarbejdere, selvom de laver store overskud - og ikke kan forklare hvorfor. Det er dem, der fremstår som fjenden, og det er dem, der får skylden for alt ondt, virussen fører med sig. 

Dem, der udviser samfundssind, er de gode allierede. Alle dem, der hjælper og melder sig til tjeneste.

Det handler grundlæggende set om, at alle, der kan, skal lægge noget på bordet: lige fra ejere til ledere og medarbejdere. Vi løser kun krisen i fællesskab.  

Det kræver ofre hele vejen rundt. Men de virksomheder, der mestrer dette, kommer styrket ud af krisen og vil måske ligefrem have et styrket omdømme på den anden side. Derfor skal man også balancere sine salgsaktiviteter, så man ikke tager kunderne som gidsel i denne tid. For dem, der gør det, vil fremstå som krisens skurke og lide enorme omdømmetab.

Omvendt skal hjulene også holdes i gang, og vi har brug for at skabe omsætning. Men det kræver, at beslutninger ikke kun tages ud fra et fuldstændigt rationelt perspektiv. Så længe din virksomheds eller organisations beslutninger kan forklares med andet end en algoritme i et excel-ark, vil samfundet anerkende og respekterer dem.

De virksomheder, der solgte ud til tyskerne under krigen, led et ordentligt tab på deres omdømme. Det samme kommer til at ske for de virksomheder, der ikke hjælper folk med ferie, pasning og sygdom eller udnytter situationen til at sælge mere uden respekt for andre. Det du gør nu, kommer til at definere din organisation i fremtiden.