CONTENTPRODUKTION / SOCIALE MEDIER
HJERNØ VÆRKTØJSFABRIK
Hjernø Værktøjsfabrik er én af Nordeuropas største og ældste værktøjsfabrikker. Virksomheden blev etableret i 1946 og beskæftiger i dag over 50 medarbejdere. Fabrikken producerer teknisk krævende værktøjer til industrien og har løbende 30-45 nye værktøjer i produktion til en lang række danske og udenlandske virksomheder.
KommPress hjælper Hjernø Værktøjsfabrik med at identificere virksomhedens gode historier og producere indhold til virksomhedens website, til nyhedsbreve, artikler til fagblade og ikke mindst til LinkedIn.
På LinkedIn bidrager KommPress til, at Hjernø Værktøjsfabrik får opmærksomhed hos en forholdsvis snæver målgruppe. Hermed er Hjernø Værktøjsfabrik et godt eksempel på, at sociale medier også er en stærk kommunikativ platform for industrivirksomheder.
”Jeg har stor nytte af at kunne få kommunikeret nyheder og andet ud til vores kunder på en effektiv og dygtig måde, hvor der er struktur og faste rammer for samarbejdet. Samtidig giver redaktionsmøderne anledning til at reflektere og sætte ord på, hvad vi egentlig har gang i i virksomheden. Så jeg får også selv noget ud af det,” siger Aage Agergaard, administrerende direktør i Hjernø Værktøjsfabrik.
