Nyt værktøj: Få overblik over dine LinkedIn-data

8. september 2020
|
4 min.
Del på:
Twitter
Facebook
Facebook

SoMe-statistik kan virke uoverskuelig og måske ligefrem ubrugelig. Men bag de store mængder data gemmer sig ofte nyttig viden, som du kan målrette din SoMe-indsats efter. Derfor har vi lavet et simpelt værktøj, der giver dig et bedre overblik over din performance på LinkedIn. Med det i hånden får du nogle brugbare retningsanvisninger til, hvordan du bl.a. får flere følgere på din virksomhedsside.

Ny følger på Linkedin = potentiel kunde

Hen over sommeren gjorde LinkedIn det igen muligt at se, hvem der følger ens virksomhedsside. Det betyder, at du som virksomhedssideadministrator kan se, hvem der følger med, samt hvornår de begyndte at følge jer. 

For B2B-virksomheder er det en rigtig god nyhed. Nu kan LinkedIn nemlig også bruges i et mere direkte salgsøjemed. Personer, der er interesseret i dine opslag, er sandsynligvis mere modtagelige for din markedsføring generelt. Det er bare nemmere at få sine budskaber igennem hos nogen, der kender virksomheden i forvejen og har vist en form for interesse. 

Fordi vi har muligheden for at se potentielle kunder, er det blevet endnu mere relevant at få flere følgere på siden. Det giver både større kendskab til virksomheden – og nu også flere leads. Man skal selvfølgelig huske, at dem, der følger siden, ikke har givet samtykke til markedsføring, men det giver alligevel mulighed for at starte en samtale eller præsentere sine ydelser gennem opslagene.

Statistik på den nemme måde

Hvis du eller din afdeling administrerer en virksomhedsprofil, har I sikkert flere gange kigget på de statistikker, LinkedIn og andre sociale medier gør tilgængelige. De fleste bruger tallene til at se, hvor mange likes et opslag har fået, og hvor mange følgere, der er kommet siden sidst. Men dataene kan faktisk fortælle meget mere end det.

Statistiske beregninger kan både give et overblik over antal følgere, der er kommet til hen over en periode, og hvad der skal til for at få flere følgere – eller bare holde den nuværende stigning i antal følgere. Værktøjet, som du kan hente herunder, hjælper dig med at få overblikket på en simpel og mere ligetil måde. Helt konkret kan værktøjet gøre dig klogere på tre ting:

1. Udviklingen i antal følgere 

Med KommPress’ værktøj kan du se, hvor mange følgere, I har fået på virksomhedssiden det seneste år*, og hvordan de fordeler sig på månederne. Derudover kan du se, hvor mange følgere, du kan forvente det kommende år, hvis den samme procentvise stigning og indsats på LinkedIn.

*Hvis siden er yngre end et år, medtages tallene siden virksomhedssidens opstart.

Eksempel fra værktøjet med udgangspunkt i en virksomhedsside med 100 følgere
Eksempel fra værktøjet med udgangspunkt i en virksomhedsside med 100 følgere

2. Rækkevidden af dine opslag

Med værktøjet får du også et overblik over den samlede rækkevidde hver måned og den gennemsnitlige rækkevidde pr. opslag – og ikke mindst hvilken måned, I performede bedst. Det kan være brugbar viden, som kan hjælpe jer til at forbedre fremtidige opslag. Rækkevidden fortæller naturligvis noget om, hvor mange der har set opslagene, men også indholdets kvalitet, fordi LinkedIn hjælper opslag på vej, der har mange klik og likes, så flere ser dem.

3. Mål for det kommende år

Selvom de to ting ikke kan sættes direkte lig hinanden, er der på LinkedIn en sammenhæng mellem opslag og nye følgere. Med værktøjet bliver du altså i stand til at sætte kvalificerede mål for, hvor mange følgere du vil opnå i det kommende år ud fra din indsats. Med udgangspunkt i din nuværende procentvise stigning kan du indtaste ønskede følgermålsætninger og med det samme se, hvilken indsats det vil kræve, og om den er realistisk.  

Hent værktøjet nu

Vi bruger selv værktøjet, i vores arbejde, fordi det giver mulighed for at samle erfaringer og angive retningen for LinkedIn-profilen. Og så må vi ikke glemme, at følgere kan være et nyt varmt lead. 

Du kan hente et eksemplar af LinkedIn-værktøjet herunder. Værktøjet er et excel-ark, hvor alle udregninger er lavet på forhånd. Det er nemt at gå til, og du bliver guidet igennem alle skridt. Hvis du ikke bruger Office-programmerne eller løber ind i problemer (det er jo Excel), er du velkommen til at skrive til Mark V. Eriksen på mve@kommpress.dk – så hjælper han dig gerne med en løsning.

Læs mere i samme serie:

Sådan arbejder du strategisk med de sociale medier

9. juli 2021
SEO trin for trin: Guide til at komme højere op i søgemaskinen

SEO eller Search Engine Optimization, som det hedder, kan være et simpelt værktøj til at gøre dit brand mere synligt på Google. Er du en af dem, der anser SEO som en kompliceret brandpositioneringsdisciplin, der kun er for SEO-specialister med både uddannelse og arbejdsmæssig erfaring, så læs med her og bliv klogere på, hvordan du […]

LÆS MERE
25. juni 2021
Gør dine sociale medier klar til sommerferien

Sommerferien har været planlagt i mange måneder i langt de fleste virksomheder. Men har I også lavet en plan for jeres sociale medier? For hvad sker der, når kommunikationsmedarbejderen, SoMe-manageren eller sekretæren holder ferie i juli?  Det er en klassisk fejl, at de sociale medier går på standby, når kontoret lukker eller kun har få […]

LÆS MERE
27. april 2021
Har din virksomhed en relevant samfundsdagsorden?

Både offentlige og private virksomheder er i stigende grad opmærksomme på, at de agerer i en politisk virkelighed, hvor rammevilkår, regulering og offentlig opinion er afgørende for, om man lykkes som forretning, eller om man som offentlig organisation fremstår tillidsvækkende. Når man koger det hele ned, så handler det om legitimitet og omdømme. Har du […]

LÆS MERE
22. april 2021
Tre ting organisationer uden en kernefortælling lider under

Kampen om opmærksomhed bliver hele tiden hårdere, og det stiller store krav til kommunikationen fra de virksomheder og organisationer, der ønsker at nå de vigtigste målgrupper. For at trænge igennem med relevant og værdiskabende kommunikationen er det helt afgørende, at den tager afsæt i rigtige budskaber – budskaber der samler din virksomhed internt om jeres […]

LÆS MERE
Kontakt@kommpress.dk7930 1131
job@kommpress.dk

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram