PR  /  CONTENTPRODUKTION  / SOCIALE MEDIER /  VIDEOPRODUKTION

JAGT & OUTDOOR

KommPress var ansvarlig for kommunikations- og pressearbejdet for Jagt & Outdoor messen, som blev afholdt for 17. gang i 2015.

Jagt & Outdoor er Danmarks største fagmesse og landsudstilling med fokus på jagt, safari og outdoor-aktiviteter. Jagt & Outdoor ønskede mere systematisk arbejde med deres kommunikation på hjemmeside, sociale medier og presse. Formålet med ekstra fokus på kommunikationen omkring Jagt & Outdoor var at hæve besøgstallet og samtidig sikre, at udstillerne fik den nødvendige information.

KommPress producerede ugentlige artikler til hjemme-siden ved interviews og citater med messens udstillere og foredragsholdere. KommPress stod også for den daglige drift af Facebook, hvor vi udarbejdede content- og flow-planer, der sørgede for en dynamisk og levende side. Det gav markant flere følgere. KommPress var ligeledes ansvarlig for pressearbejdet før og under Jagt & Outdoor 2016. Vi udsendte en månedlig pressemeddelelse til relevante fag- og nyhedsmedier. Vi sørgede også for indsalg over for medierne, som tiltrak flere regionale medier til messen.

Under Jagt & Outdoor 2016 var KommPress ansvarlig for dialogen med journalisterne og hjalp med at identificere de gode historier. KommPress pegede på, at Jagt & Outdoor messen skulle videodækkes, så under messen producerede vi mellem 2-3 daglige videoindslag, som blev brugt på Facebook og hjemmesiden. Jagt & Outdoor 2016 slog besøgsrekorden og hævede årets besøgstal fra knap 11.000 i 2014 besøgende til knap 14.000 besøgende i 2016.

Effektivt kommunikations-arbejde hævede besøgstallet

Det lykkedes også at få flot omtale af Jagt & Outdoor 2016 både før, under og efter messen. Jagt & Outdoor 2016 blev omtalt i TV2 Fyn, Fyens Stiftstidende, radiokanalen P4 Fyn, Lokalavisen Odense, Ugeavisen Odense samt flere relevante fagblade såsom Jægernes Magasin, Hunters Magazine og Jagtmagasinet Trofæ.

KommPress blev ansvarlig for Facebook-siden senere i forløbet, og på 2,5 måneder lykkedes det at hæve antallet af følgere med 42 % uden brug af Facebook-kampagner. Dette skyldtes alene mere aktivitet på siden. 


Kontakt kommunikationsrådgiver, Sofie Andersen, hvis du vil høre mere om vores arbejde med Odense Congress Center, og hvad vi kan gøre for at styrke din virksomheds kommunikation.

Ring 7930 1131

Sofie Andersen  / linkedin.com/sofieandersen