Du tænker måske, at vejen til politisk indflydelse slet ikke er så bøvlet: Det er da bare at suse ind forbi Christiansborg og få fortalt de politikere, hvor skabet skal stå, er det ik’? Desværre er virkelighedens vej til indflydelse knap så simpel. Og de bedste udfald kommer ofte af det lange seje træk, hvor relationerne bliver dyrket og plejet. Men selvom vejen til indflydelse kan være lang, besværlig og til tider uoverskuelig, er der alligevel små ændringer, der kan gøre en stor forskel.
TAG DIG GOD TID
Hvis du skal have succes med at få indflydelse, kræver det, at du er velinformeret og grundig i dit forarbejde. Du skal tage dig god tid, så din position i forhold til at påvirke en beslutning og få indflydelse er så god som overhovedet muligt. Her kan vi hjælpe dig på rette vej, det gør vi igennem relevante interessentanalyser og medieovervågning i området.
KAN DU MØDES PÅ MANDAG?
En genvej, der er til at tage at føle på er, at du skal invitere politikere til møde om mandagen. Hvorfor tænker du? Mandage er som regel mødefri og er derfor en oplagt mulighed for øvrige interessenter til at få lejlighed til at tale med ministre eller andre folketingspolitikere.
LYT HVIS DU VIL HØRES
Politikere elsker at fortælle om deres visioner, politiske mærkesager og holdning til diverse områder. Det skal DU drage fordel af. Derfor er et af de bedste redskaber at lytte og stille spørgsmål til de relevante beslutningstagere fremfor at blæse din egen holdning eller vision frem. Det hele handler om at forbedre sin egen position overfor beslutningstageren! Jo mere du ved, desto mere kan du tilpasse din position til deres perspektiv.
BLÅ, RØD ELLER GRØN? PARTIFARVER BETYDER MINDRE I LOKALPOLITIK
I lokalpolitik er det ikke partifarven, der er afgørende, men derimod politiske mærkesager og visioner for kommunen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten altså sagtens kan være enige og arbejde sammen om en række punkter i lokalpolitik.
SKAB POLITISKE RELATIONER INDEN DU HAR BRUG FOR DET
”Det handler ikke om hvem du kender, men hvem der kender dig!”. Den kliché kender du måske, men det er en vigtig pointe i arbejdet med indflydelse gennem public affairs. Det er derfor en fordel at arbejde i at udbrede dit netværk både blandt politikere, men i lige så høj grad blandt mulige samarbejdspartnere. Et eksempel kunne være at invitere til oplæg om et fagligt relevant emne, hvor en fagperson og en politiker på området kan dele synspunkter og skabe en dialog mellem relevante samarbejdspartnere. Det er trods alt nemmere at tage telefonen, hvis man ved hvem der ringer.
De fem genveje er en god start på vejen mod indflydelse, men de er blot små skridt på vejen.

Mark V. Eriksen
Du er måske også interesseret i?
Strategier
Vi hjælper dig med at lægge en strategi for din kommunikation, så den understøtter dit formål.
Presserådgivning
Vi hjælper dig med at lægge en strategi for din kommunikation, så den understøtter dit formål.
Interessevaretagelse
Vi hjælper dig med at lægge en strategi for din kommunikation, så den understøtter dit formål.