Sådan bliver kommunernes erhvervsomdømme styrket

8. december 2020
|
5 min.
Del på:
Twitter
Facebook
Facebook

DI’s årlige undersøgelse Lokalt Erhvervsklima udkom i slutningen af november. Undersøgelsen kigger på erhvervsforholdene i de danske kommuner og ranglister dem efter, hvor positivt erhvervslivet ser kommunens erhvervsomdømme. Over hele landet har virksomheder vurderet, hvordan de oplever deres kommunes indsats og service inden for bl.a. sagsbehandling, trafikforhold, samarbejdet med jobcentret, lokalplanlægning og ikke mindst kommunens evne til at tiltrække nye borgere og virksomheder. 

Pointen i denne blog er, at kommuner bør bruge undersøgelsen til både at kommunikere målrettet på den korte bane, men også til at gribe den oplagte mulighed for at styrke kommunes erhvervsomdømme på den længere bane. Her giver vi nogle gode råd til, hvordan undersøgelsen kan bruges til at udvikle det lokale erhvervsklima.

Brug DI’s undersøgelse til reelt at styrke kommunens erhvervsomdømme

Lokalt Erhvervsklima giver mange unikke indsigter i den erhvervsmæssige tilstand i kommunerne, men der vil helt sikkert være nuancer, som undersøgelsen ikke indfanger. Måske har din kommune allerede gang i undersøgelser eller projekter, der kan supplere Lokalt Erhvervsklima-undersøgelsen. DI’s undersøgelse kan i hvert fald være en anledning til at tage pulsen på erhvervsvilkårene i din kommune, og bruge resultaterne som fundament for videre undersøgelser. Måske det kunne være interessant at spørge yderligere ind til erhvervsforholdene hos virksomhederne i din kommune, så I kan forbedre jer – ikke kun frem mod næste års undersøgelse, men også for at gøre din kommune endnu mere attraktiv at være virksomhed og indbygger i. 

Undersøgelsen berører en række centrale parametre forbundet med den kommunale service og rolle i forhold til det lokale erhvervsliv. På den helt korte bane giver resultatet anledning til at forholde sig til, hvordan din kommunes resultat i undersøgelsen skal kommunikeres ud. Det er der en god grund til, fordi de lokale og regionale medier ofte dækker området, når undersøgelsen offentliggøres. Og her er det en god ide at være forberedt. Hvad du konkret bør overveje, har vi skrevet mere om i artiklen Sådan håndterer du kommunikationen, når DI’s Lokalt Erhvervsklima udkommer

DI's undersøgelse kan også bruges som en symptom-finder

Som det næste og vigtigste skridt bør erhvervskontoret i den enkelte kommune anvende DI’s undersøgelse som en slags symptom-finder. Hvor klarer vi os godt, og hvor klarer vi os mindre godt i relation til det lokale erhvervsliv. Altså, hvad er vores erhvervsomdømme. Men da DI’s undersøgelse er en kvantitativ benchmark-analyse og dermed bevæger sig på overfladen, får den enkelte kommune blot en umiddelbar fornemmelse for den reelle situation.

Læs artiklen:Sådan læser du DI’s rapport om lokalt erhvervsklima i kommunen

KommPress’ anbefaling er derfor at bruge DI’s undersøgelse som afsæt for at designe en dybere og mere nuanceret kvalitativ analyse – fx en interessentanalyse – hvor der dykkes ned i alle de nuancer, som ligger i erhvervslivets vurderinger af kommunens erhvervsservice. Hvorfor? For ellers vil det ikke blive klarlagt, hvad der præcis skal ændres, og hvad der eventuelt skal gøres mere af. Dernæst er en åben og involverende interessentanalyse også et signal til erhvervslivet om, at kommunen gerne vil finde de bedste løsninger – sammen med erhvervslivet.   

Tips til, når du skal igang med interessentanalysen

Mange kommuner anvender allerede interessentanalyser eller lignende som afsæt for at vurdere, tilpasse og styrke sin erhvervsomdømme, service og sit samarbejde med det lokale erhvervsliv. Har du ikke erfaring med det i forvejen, så er her et par gode råd, når du overvejer at gennemføre en interessentanalyse: 

  • Definér undersøgelsens mål og formål: Hvad vil I undersøge?

o   Brug evt. DI’s undersøgelse til at finde fokuspunkter

o   Brug evt. et advisory board eller netværksgrupper fra det lokale erhvervsliv til at pege på undersøgelsesområder

  • Udpeg 15-20 respondenter, der repræsenterer det lokale erhvervsliv – fx ud fra forskellige brancher, faglighed, geografi, størrelse på virksomhederne.

o   Udarbejd en interviewguide, der sikrer metodisk sikkerhed og kvalitet 

o   Kontakt respondenterne og udfør dybdegående interviews á 30-60 minutter

  • Skab en transparent og åben kommunikationsplatform over for både politikere, erhvervsliv og medarbejdere – og selvfølgelig over for de deltagende respondenter
  • Følg op med konkrete handlinger på analysens indsigter og anbefalinger
  • Gør resultaterne af undersøgelsen synlige via egne platforme 

Viden er uundværlig, når det gælder udvikling. DI’s Lokalt Erhvervsklima giver danske kommuner meget brugbar viden. Men hvis der lægges lidt mere energi i holdningerne bag tallene, vil de fleste opleve, at det er relativt simple ting, der skal ændres for at forbedre erhvervsklimaet markant. Det er bare svært at ændre noget, hvis man ikke ved, hvad der er galt. 

Læs også i samme serie:

Sådan håndterer du kommunikationen, når DI’s Lokalt Erhvervsklima udkommer

Sådan læser du DI’s rapport om lokalt erhvervsklima i kommunen

9. juli 2021
SEO trin for trin: Guide til at komme højere op i søgemaskinen

SEO eller Search Engine Optimization, som det hedder, kan være et simpelt værktøj til at gøre dit brand mere synligt på Google. Er du en af dem, der anser SEO som en kompliceret brandpositioneringsdisciplin, der kun er for SEO-specialister med både uddannelse og arbejdsmæssig erfaring, så læs med her og bliv klogere på, hvordan du […]

LÆS MERE
25. juni 2021
Gør dine sociale medier klar til sommerferien

Sommerferien har været planlagt i mange måneder i langt de fleste virksomheder. Men har I også lavet en plan for jeres sociale medier? For hvad sker der, når kommunikationsmedarbejderen, SoMe-manageren eller sekretæren holder ferie i juli?  Det er en klassisk fejl, at de sociale medier går på standby, når kontoret lukker eller kun har få […]

LÆS MERE
27. april 2021
Har din virksomhed en relevant samfundsdagsorden?

Både offentlige og private virksomheder er i stigende grad opmærksomme på, at de agerer i en politisk virkelighed, hvor rammevilkår, regulering og offentlig opinion er afgørende for, om man lykkes som forretning, eller om man som offentlig organisation fremstår tillidsvækkende. Når man koger det hele ned, så handler det om legitimitet og omdømme. Har du […]

LÆS MERE
22. april 2021
Tre ting organisationer uden en kernefortælling lider under

Kampen om opmærksomhed bliver hele tiden hårdere, og det stiller store krav til kommunikationen fra de virksomheder og organisationer, der ønsker at nå de vigtigste målgrupper. For at trænge igennem med relevant og værdiskabende kommunikationen er det helt afgørende, at den tager afsæt i rigtige budskaber – budskaber der samler din virksomhed internt om jeres […]

LÆS MERE
Kontakt@kommpress.dk7930 1131
job@kommpress.dk

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram