Tre grunde til, at video er uvurderlig for din virksomhed

12. oktober 2021
|
4 min.
Del på:
Twitter
Facebook
Facebook

Mange virksomheder er forsigtige med videoproduktion. Det kan virke uoverskueligt at producere, man kan frygte, det vil blive dyrt, og man kan være i tvivl om, hvordan kvaliteten vil blive. Men videomarkedsføring skaber resultater og er kommet for at blive - det kommer vi tilbage til. 

Vi ser video hver eneste dag. På TV, på telefonen, på vores computer og på sociale medier som Facebook, Snapchat, TikTok, Instagram og det mere erhvervsrettede LinkedIn.

Video i virksomhedssammenhæng kan fortælle den gode historie, sætte et menneskeligt ansigt på og effektivt fange kundens opmærksomhed. 

Her kommer tre gode grunde til, hvorfor du ikke bør holde dig tilbage med at bruge video.

1: Show it, don't tell it

Vi kender alle udtrykket ”ét billede siger mere end tusind ord”, og vi ved, at hjernen bearbejder visuelle indtryk hurtigere end tekst. Ifølge Leif Carlsen, der er social selling og LinkedIn ekspert, er 90 procent af de oplysninger, der sendes til hjernen visuelle, og de behandles ikke mindre end 60.000 gange hurtigere i hjernen end tekst. Folk husker 80 procent af, hvad de ser, og kun 20 procent af hvad de læser. 

Og nu vi er ved det, så tager vi lige en sidste vigtig pointe med, for internettet favoriserer nemlig også videoer. Et eksempel er Google, der giver fortrinsret til et websted med videoer. Det er op til 50 gange lettere at få en video til at vise sig på den første side af et Google søgeresultat end andre indholdstyper – og så er det bare mere troværdigt at blive talt til, frem for skrevet til. 

2: Fang dine kunder med video

Video kan hjælpe med at skabe et konsistent budskab hos modtagerne, så dine kunder præcist ved, hvad I står for, og hvad de køber ved jer. Det er samtidig en nem og god måde at dyrke en personlig forbindelse med brugerne.

På den måde giver video dig mulighed for at opbygge tillid med dine kunder. Du kan kommunikere i en afslappet, konverserende stil, der hjælper til, at virksomheden synes mere reel og nemmere at relatere til som seer.

Og fordi det er dine videoer, kan du bestemme tonefaldet. Du kan interagere og engagere dig med dine kunder på en måde, der får dem til at føle, at du taler direkte til dem. Alt efter, hvad der fungerer for dig, kan du være uformel, alvorlig eller sjov. Det er op til dig. 

Derfor er video et superstærkt værktøj til både at fange opmærksomheden og få dine budskaber til at blive hængende hos din målgruppe.

3: Sæt ansigt på din virksomhed med video

Helt konkret findes der mange forskellige typer af videoer, som du kan benytte dig af i din virksomhed for at fange modtageren. Et eksempel kunne være medarbejderportrætter, der kan bruges til både employer branding og til helt overordnet at sætte ansigter på din virksomhed og dine medarbejdere.

Medarbejderportrætter, som små film, anvendes bl.a. af fremstillingsvirksomheden Hjernø Værktøjsfabrik A/S, der er Danmarks førende producent af sprøjtestøbeværktøjer. Her hjælper KommPress på fast basis med at portrættere en række af virksomhedens medarbejdere i form af små videoportrætter, der anvendes på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på sociale medier.  

En af de Hjernø-medarbejdere, vi har portrætteret, hedder Danni Lozano Andersen. Du kan se videoen herunder og blive inspireret til, hvordan videoportrætter også kan løfte din virksomheds eksterne kommunikation:
https://lnkd.in/e29TrVa

Vil du videre mere om, hvorfor den gode historie skaber værdi og skal frem i lyset, kan du følge linket her: https://www.kommpress.dk/vaerdien-af-gode-historier/.

Har du lyst til at vide, hvordan I aktivt kan bruge video i jeres virksomhed til at få de gode historier og budskaber ud over rampen, så kontakt vores videoekspert Jonas Brammer på jb@kommpress.dk eller 51563397.

30. marts 2022
PR- og kommunikationsbureau søger dygtige journalistpraktikanter

Hos KommPress skaber vi resultater med vores kunders historier. Har du lyst til at blive en del af det stærkeste team af kommunikatører og journalister vest for Storebælt? Vi søger journalistpraktikanter, der brænder for at arbejde med storytelling, PR, sociale medier, video og strategisk kommunikation. Du får mulighed for at arbejde på vores kontor i […]

LÆS MERE
11. november 2021
Sådan laver du fantastisk indhold til dine sociale medier

Et opslag til sociale medier (SoMe) er da piece of cake – eller hvad? Ikke altid, og når du som virksomhed gerne vil ud med dit budskab, er der en masse ting, du bør overveje, før du kaster dig over tasterne. Du skal nemlig sikre, at dit budskab bliver formuleret præcist og rammer din ønskede […]

LÆS MERE
28. oktober 2021
God PR er strategisk og kontinuerlig

Hvordan får man sine gode historier i medierne? Hvilke medier skal man vælge? Og hvordan forbereder man sig på potentielle kriser? Svaret er: God PR. Men hvad er god PR? PR (public relations) er en strategisk kommunikationsindsats, der styrker din virksomheds omdømme og øger tilliden til jeres brand. Oftest sker det med en pressemeddelelse, som […]

LÆS MERE
9. juli 2021
SEO trin for trin: Guide til at komme højere op i søgemaskinen

SEO eller Search Engine Optimization, som det hedder, kan være et simpelt værktøj til at gøre dit brand mere synligt på Google. Er du en af dem, der anser SEO som en kompliceret brandpositioneringsdisciplin, der kun er for SEO-specialister med både uddannelse og arbejdsmæssig erfaring, så læs med her og bliv klogere på, hvordan du […]

LÆS MERE
Kontakt@kommpress.dk7930 1131
job@kommpress.dk

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram