Ask: Det er nødvendigt at være helt klar på, hvad vi beder om. Derfor hjælper vi med at lave en klar beskrivelse af dit ask, som efterfølgende har stor betydning for, hvem vi skal i kontakt med, og hvilke knapper vi skal forsøge at skrue på.
Viden: Nøglen til at påvirke en politisk beslutningsproces er at kunne dokumentere og levere viden, som kan omdannes til politik. Du skal være beslutningstagernes gode samarbejdspartner, der leverer den nyeste viden, gode argumenter til diskussioner med kritikere og opbakning, når situationen spidser til.
Succes: Succeskriterier kan være meget konkrete og fysiske som f.eks. en ny motorvejsafkørsel. Men det kan også være offentlige udtalelser, der bakker din linje op. Alt efter hvor omkostningsfuldt dit ask er, skal delmål og succeskriterier udformes derefter.
Konstruktivitet: Vi hjælper ikke med at lave rævekager. Selvom nogle beslutningstagere ynder at være snu, viser vores erfaring at de mest brugbare beslutninger bliver truffet, når sagens parter grundlæggende har en konstruktiv tilgang. Det handler nogle gange om at gå på kompromis. Sker det, betyder det også, at beslutningstagerne har anerkendt din betydning, og derfor inddrager dig i beslutningerne.